Narko nærmest almindeligt på byturen i Roskilde

Det er let at skaffe stoffer på en tur i byen i Roskilde, og holdningen til narkotikaen er ifølge politiet blevet meget afslappet, skriver DAGBLADET Roskilde, fredag.

- Vi oplever, at nogle af de unge ser det som en almindelig del af byturen, og de kan nærmest blive fornærmede over, at vi blander os i det. Det er som om, de ikke helt forstår, at det er ulovligt at tage stoffer, siger Gitte Prætorius, leder af specialgruppen i Midt- og Vetsjællands Politi.

Specialgruppen tager sig af sager om narkokriminalitet, bander, værtshusuro og prostitution og møder de unge på gadeplan. Her er de ikke i tvivl om, at hårdere stoffer er blevet langt mere almindelige end tidligere.

- Der er helt klart kommet meget mere af den hårdere narko. Især kokain og amfetamin er populært, mens ecstasy ser ud til at være på tilbagetog, siger Christian Reimer fra specialgruppen til DAGBLADET.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik