Når politiet virker ligeglad

En borger i Rungsted følte sig svigtet af Nordsjællands Politi, da tre ubudne mænd stod i indkørslen til hans private hjem natten til søndag i sidste weekend, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Trods mange overfald i private hjem i den seneste tid, var Nordsjællands Politi ikke lydhør, da Axel Steuch på Enghave i Rungsted følte sig truet natten til i søndags.
Klokken var cirka 02.45 natten til i søndags, da Axel Steuch opdagede noget usædvanligt udenfor sit hjem. Ud af sit vindue så han tre voksne, mørkklædte mænd gå op ad familiens indkørsel. Mændene gik efter hinanden med cirka to meters afstand. Der var automatisk belysning i haven, men det generede åbenbart ikke de tre. Axel Steuch bankede på ruden, og det fik til gengæld de tre til at vende om. De løb hurtigt tilbage ad samme vej, som de kom - ud igennem lågen og ud på vejen, hvor de forsvandt.
Axel Steuch og hans hustru følte sig ubehageligt til mode. Han ringede derfor straks til politiet på 49271448. Gennem røret fik han dette svar:
- Vi vil eventuelt sende en vogn, der kan køre rundt i området. Det var ikke nok for Axel Steuch. Han ville gerne have en tilbagemelding, når politiet havde været forbi.
- Det kan du ikke få, lød det korte svar fra ordensmagten.
Det har rystet Axel Steuch. Trods dette års mange overfald i hjemmet, ville politiet ikke tage hans henvendelse alvorligt. Derfor har han skrevet en klage til politiet.
Men svaret på sin klage må han vente med at få en tid endnu. Nordsjællands Politi er nemlig i gang med at undersøge klagen.
Vicepolitidirektør i Nordsjællands Politi Finn Borch Andersen siger i den forbindelse.
- Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag. Men Nordsjællands Politis førsteprioritet er at komme ud til borgerne i akutte
situationer. Og det er meget afgørende for os, at borgerne er tilfredse med vores indsats.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere