Når du er på tønden, er du med til at gøre Hovedstaden CO2-neutral

Siden et nyt biogasanlæg blev taget i brug i slutningen af 2018, er bygassen i København kommet tættere på målet om CO2-neutralitet. I juni nåede man ny milepæl.

Du er næppe klar over det, men når du skyller ud i toilettet, er det produkt, du efterlader dig og lader drive i rørlagte systemer med til at bringe byen et skridt nærmere målsætningen om at være CO2-neutral i 2025.

For siden Hofor, der er en forkortelse for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, i december sidste år indfasede et nyt opgraderingsanlæg, der omdanner naturlige gasser i spildevandet fra eksempelvis toiletbesøg til biogas, er det gas, der blandt andet strømmer ud i Københavnske komfurer blevet væsentligt mere klimanvenligt.

Hemmeligheden bag københavnernes toilet- og opvaskevand.

Og nu har indholdet i bygassen i for de mere end 300.000 brugere i København, Frederiksberg, Tårnby, Rødovre og Hvidovre nået en ny milepæl, annoncerer Hofor.

- I juni måned nåede vi en milepæl, hvor knapt halvtreds procent af den gas, vi bruger, er CO2-neutral. Og det er jo helt genialt, at københavnernes egen gas kan være med til at lave den transformation, der er helt nødvendig for at rede vores klima, siger Morten Stanley, der er gaschef i Hofor.

Anlæggene, der har sikret den positive udvikling, er et såkaldte biogasopgraderingsanlæg. Det omdanner de naturlige gasser i spildevandet fra eksempelvis toiletbesøg til biogas, som så blandes sammen med naturgas og atmosfærisk luft og sendes ud i rørene til de omkring 300.000 københavnere på bygasnettet.

Morten Stanley, gaschef i Hofor, fremviser biogasanlægget.
Morten Stanley, gaschef i Hofor, fremviser biogasanlægget.
Foto: TV 2 Kosmopol

Fra 100 procent fossil til 100 procent CO2-neutral

Processen starter i en tank, der ved gusten dåb har fået navnet rådnetanken. Den skal man nok ikke snuble i uden dykkerbriller.

Morten Stanley peger og fortæller:

- Det, der sker inde i rådnetankene her, det er, at københavnernes spildevand ender inde i beholderne, der og så guffer bakterierne løs og omdanner spildevandet til biogas som vi kan bruge i gasnettet i København.

- Vi renser den rå biogas, der kommer ud af rådnetankene, vi fjerner nogle urenheder, og så giver vi den et skub ved hjælp af blæsere, og så skubber vi biogassen ud til vores produktionsanlæg, siger han.

Et sofistikeret rørsystem, der blev bygget i 2013 gør dette muligt. Før 2013 var bygassen 100 procent fossil. I dag – seks år senere – er det lykkedes at gøre bygassen 44 procent CO2-neutral.

Vi laver selv biogassen

Biogassen stammer fra udrådning af slammet i spildevandet. Så når københavnerne vasker op eller går på toilettet, bidrager de til produktionen af bæredygtig bygas.

 

Når toiletvand og andet spildevand møder bakterierne i rådnetankene på Biofos’ spildevandsanlæg, så gennemgår det biologiske materiale en forrådnelsesproces, der skaber biogas i form af metan og CO2.

 

I stedet for, at gassen ryger videre op i atmosfæren og gør klimaet endnu varmere, behandler Hofor gassen og sender den videre ind i gasnettet.

 

 

Kilde: Hofor

- Vi er så stolte og så glade fordi det er københavnerne der kommer med deres egen gas, så det er jo gassen der kører rundt, siger gaschefen.

Bygassen består i dag af nogenlunde lige dele naturgas, biogas og atmosfærisk luft. HOFOR satser på at bygassen skal være 100 % grøn i senest i år 2025.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik