Nærig kunde gennembanker prostitueret

26-årig mand kræves fængslet for grov vold mod prostitueret, som han nægtede at betale for seksuelle ydelser.

      Det udviklede sig grimt for en ung prostitueret kvinde, da hun natten til søndag kørte med en kunde fra Skelbækgade på Vesterbro til Vasbygade i Sydhavnen i København.
      I Sydhavnen leverede kvinden seksuelle ydelser til manden, men da pengene skulle falde, opstod der problemer.
      - Han ville have pengene igen og udsatte hende i den forbindelse for meget grov vold, siger central efterforskningsleder Dannie Rise ved Københavns Politi.
      Efter volden kørte manden fra stedet, men et vidne så bilen og noterede sig dele af registreringsnummeret.
      - På den baggrund lykkedes det os at finde frem til den 26-årige ejer af bilen, og det er ham, der nu er sigtet for volden, siger Dannie Rise.
      Den voldssigtede mand fremstilles søndag i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik