Mystiske forrådnede lig fundet i lejlighed

Umiddelbart tyder intet på en forbrydelse i forbindelse med fundet af to lig i lejlighed i Taastrup.

Københavns Vestegns Politi arbejder på at identificere to lig, som tirsdag aften blev fundet i en lejlighed i Taastrup. Politiet ved endnu ikke, hvad der er årsagen til, at de to personer er afgået ved døden.

- Vi har holdt ligsyn på stedet, og vores retsmediciner siger, at der umiddelbart ikke er noget, der peger på en forbrydelse, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.

Hun oplyser desuden, at ligene skal obduceres torsdag med henblik på at fastslå årsagen til de to personers død.

Politiet rykkede ud til lejligheden efter en henvendelse fra udlejer om, at lejeren ikke havde betalt husleje og ikke var til at træffe.

Da betjentene ankom til stedet, fandt man to lig, som havde ligget så længe, at det umiddelbart ikke er muligt at identificere dem.

- Det er klart, at det er usædvanligt, at man finder to døde personer på det samme sted, men der er altså ikke noget, som gør, at vi tror, der ligger en forbrydelse bag, siger Charlotte Skovby.

Umiddelbart er der ikke noget, som kan forklare dødsfaldene, hvis det ene af ligene skulle være den person, som er tilmeldt på adressen.

- Der er ikke tale om en ældre person, og vi befinder os heller ikke i noget drukmiljø eller lignende, siger Charlotte Skovby.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik