Mystik om Gundsø Rådhus

Erhvervsmanden Erik Skov Pedersen, som senest om præcis 14 dage skal lægge 28 millioner kroner hos Roskilde Kommune for købet af Gundsø Rådhus nord for Roskilde, er fortsat tavs om, hvordan han agter at finansiere købet, skriver DAGBLADET Roskilde, torsdag.

Den 3. oktober lovede han at redegøre for
finansieringen af rådhuskøbet den efterfølgende uge. Det skete
ikke, og da DAGBLADET i går formiddag traf Erik Skov Pedersen på
en mobiltelefon, lovede han at redegøre for finansieringen i går
eftermiddag. Siden har han ikke svaret på et eneste af de i alt
ni forskellige telefonnumre, der er registreret på hans
hjemmeadresse på Hyrdevej i Hellerup, hvor også Erik Skov
Pedersens anpartsselskab Byg Pro 1 aps. har selskabsadresse. Byg
Pro 1 aps. er den formelle køber af Gundsø Rådhus.Samtidig har
erhvervsmanden, som privat danner par med Det Konservartive
Folkepartis politiske ordfører, Henriette Kjær, i 11. time
ændret regnskabsår i Byg Pro 1 aps. Dermed slipper Byg Pro 1
aps. for at give skulle indsende selskabets første årsregnskab
før en gang i begyndelsen af 2009. Dermed er der lange udsigter
til, at offentligheden kan få indsigt i selskabets økonomi.
Selskabet skiftede desuden den 2. juli revisor fra Dansk
Revision i Roskilde til In-Revision i Hellerup.Byg Pro 1 aps.
blev stiftet få dage før, Erik Skov Pedersen skrev under på
købsaftalen af Gundsø Rådhus i december sidste år. Ved den
lejlighed betalte Erik Skov Pedersen en million kroner til
Roskilde Kommune. De resterende 28 millioner kroner af den
samlede købesum på 29 millioner kroner skal betales inden 1.
november. Roskilde Bank har lånt flere millioner kroner ud til
projektet med Gundsø Rådhus. Disse penge skal nu tilbagebetales
til Roskilde Bank, fordi banken er i gang med at afvikle de
erhvervskunder, som er tilbage i det krakkede
pengeinstitut.Hidtil har Erik Skov Pedersen forklaret, at
finansieringen af rådhuskøbet skulle komme fra hans finansielle
samarbejdspartner, finansselskabet Synerco og manden bag
selskabet Peter Forchhammer. Men Peter Forchhammer har tabt
omkring en milliard kroner på finanskrisen det seneste år og er
i voldsomme økonomiske problemer. Han har tidligere forklaret
DAGBLADET, at pengene til købet af Gundsø Rådhus ikke skal komme
fra ham.Spørgsmålet er nu fortsat, om Erik Skov Pedersen har
fået finansieringen på plads, så Roskilde Kommune og dermed
skatteyderne kan få de 28 millioner kroner, som erhvervsmanden
mangler at betale for Gundsø Rådhus.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik