Motion er godt for øjnene

Tag en pause fra lektierne og løb en tur i det fri. Dine øjne vil takke dig for det. Det skriver metroXpress.

En rask løbetur er ikke bare et effektivt middel mod fedtet på
sidebenene. Ny dansk forskning tyder på, at fysisk aktivitet
også mindsker risikoen for at blive nærsynet. Det skriver
metroXpress.

Den danske læge Nina Jacobsen har i forbindelse med
sin ph.d. undersøgt synet hos en gruppe medicinstuderende fra
Københavns Universitet over to år. Og alt tyder på, at de
studerende, der rører sig mest, bevarer deres gode syn. Dem, der
skipper motionen og kun begraver sig i bøgerne, har derimod en
større risiko for at skulle bruge briller.

Det er i forvejen
videnskabeligt anerkendt, at der er en sammenhæng mellem tung
læsning og nærsynethed, men nu er der måske en enkel måde at
forebygge det på. »Min undersøgelse viser, at en times fysisk
aktivitet om dagen kan modsvare tre timers lektielæsning i
forhold til den negative effekt på øjnene.

Hvis man ganger
resultaterne op, tyder det faktisk på, at to timers daglig
motion helt kan udligne belastningen på øjet,« siger Nina
Jacobsen til metroXpress. Det er dog ikke helt ligegyldigt, om
man tager en tur på løbebåndet i det lokale fitnesscenter eller
jogger ude i den friske luft.

Forskning fra Australien tyder
nemlig på, at det er frisk luft, der har en gavnlig effekt på
øjnene. »De danske studerende er flittige til at cykle til og
fra skole, og det kan helt klart have en positiv virkning på
deres syn,« siger Nina Jacobsen til metroXpress. Den biologiske
forklaring på, hvorfor motion er godt for øjnene, ligger ikke
lige for og er endnu blot statistisk vist.

Det er stadig lidt af
et mysterium, hvad der rent fysisk sker med øjet, og om det er
den hurtige puls, det at man fokuserer på noget andet eller
dagslyset, der spiller ind.

Hos øjenafdelingen på Glostrup
Sygehus, er man dog ikke bange for at bekræfte, at motionen
virker. »Generelt er fysisk aktivitet godt for blodomløbet, og
det gavner alle kroppens organismer. Også øjnene, der får
tilført frisk ilt,« siger overlæge Vibeke Henning til
metroXpress.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik