Morgentrafikken påvirket af personpåkørsel på Vesterport

En mand er kvæstet og morgentrafikken er påvirket efter personpåkørsel på Vesterport Station.

S-togene i Storkøbenhavn kører mandag morgen med 20 minutters drift efter en personpåkørsel på Vesterport Station.

Det oplyser DSB kort efter klokken 7 til TV 2 Lorry. 

Mellem klokken 6 og 7 var der helt lukket for trafikken ved Københavns Hovedbanegård og Østerport, men S-togene kører atter gennem her. 

DSB forventer, at 20 minutters driften vil fortsætte frem til klokken 9, og man oplyser, at de rejsende i morgentrafikken bør forvente længere rejsetid. 

Der vil også være mange passagerer i de enkelte tog, og det kan være svært at få sin cykel med S-toget i morgenmyldretiden, oplyser DSB. 

Manden, der blev påkørt på Vesterport, er i live, oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

- Vi er lige landet derude, og jeg ved, at personen er i live, men er kvæstet på det ene ben og den ene fod, sagde vagtchef Henrik Svejstrup til TV 2 Lorry klokken cirka 6.30.

Han kender endnu ikke de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

- Jeg ved ikke, om det er en ulykke eller forsøg på selvmord, sagde vagtchefen tidligere.  

Hovedstadens Beredskab oplyser på twitter, at personen er blevet kørt fra stedet i en ambulance.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Roskilde havn

Ældre mand fundet død i Roskilde Havn

Men In Black, København den 27 februar 2021 demonstration mod nedlukning

Politi anholder otte til demonstration mod coronarestriktioner

Hærværk overvågningsbilleder Kagefryd Helsingør 112 politi

Politi efterlyser gerningsmand bag politisk motiveret hærværk mod kagebutik

Efterlyst mand

23-årig mand anholdt og sigtet for voldtægt i Nordsjælland

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere