Et tilfældigt offer for en grusom gerning i de sene nattetimer, hidsige avisoverskrifter og en to dage lang menneskejagt på gerningsmanden bag det rovmord, der kostede en uskyldig taxichauffør livet.
Det var nogle af ingredienserne, der skræmte borgere fra vid og sans tilbage i oktober 1985, ved det der i medier og folkemunde hurtigt blev døbt "Taxamordet".
Men nu, 36 år senere, vækker sagen igen opsigt.
Seth Sethsen - som den dømte hedder - har nemlig efter 36 år bag murene i danske fængsler atter søgt om prøveløsladelse.
Det var endda sådan, at kontordamerne på stationen i Glostrup ikke turde gå alene hjem. De bad om at blive kørt af betjentene. Alle var bange for at være ude
Men modsat tidligere forsøg, så kom Østre Landsret kort før jul frem til, at Kriminalforsorgen skal fastsætte vilkår for prøveløsladelse.
Og det er ikke blot en afgørelse, der ripper op i fortidens historie, den kan også komme til at skrive fremtidens.
Det mener Linda Kjær Minke, der er professor i kriminologi og straffuldbyrdelse på Syddansk Universitet (SDU).
For ikke alene er det sjældent, at Kriminalforsorgen bliver underkendt af en domstol, som det var tilfældet i december. Linda Kjær Minke vurderer også, at sagen - som hun kalder principiel - kan komme til at danne præcedens for lignende sager i fremtiden.
Samtidig hæfter hun sig ved, at Seth Sethsen har siddet indespærret siden 1985.
- Det må vi sige er ret usædvanligt. Der er ikke ret mange fortilfælde. Slet ikke i nyere tid, siger hun til TV 2 Lorry.
Mord i nattetimerne
Men det vender vi alt sammen tilbage til.
Lad os starte med at forstå, hvorfor Seth Sethsen foreløbigt har tilbragt mere end halvdelen af sit liv bag tremmer.
Det kræver, at vi skruer tiden tilbage til en oktober-nat i 1985. Helt præcist den 19. oktober.
Her skød og dræbte Seth Sethsen nemlig taxichaufføren Kurt Gaarn-Larsen på Gammel Landevej i Albertslund.
Chaufføren blev dagen derpå fundet dræbt, mens han sad i sin hyrevogn, hvis motor fortsat brummede.
Det var to betjente, der gjorder det gruopvækkende fund. Det beskrives blandt andet i bogen "Seth – en krigermunk bag tremmer", der udkom i 2014.
"I taxaen fandt de to betjente en livløs krop hængende henover rattet. Skudt to gange. Bagfra.", lyder det i bogen.
(Artiklen fortsætter efter billedet).
Fundet satte i de følgende dage gang i en menneskejagt i de nærmest mennesketomme gader på den københavnske vestegn.
Den daværende vicekriminalkommissær ved Glostrup Politi, Kai Hermann, var en del af efterforskningen, og i bogen "Seth - en krigermunk bag tremmer" beskriver han, hvordan mordet påvirkede lokalsamfundet.
- Det var jo sådan, at gaderne nærmest lå øde hen. Folk var bange, skræmte fra vid og sans. Det var en lørdag, så normalt ville folk jo være ude og handle eller sidde og drikke på værtshusene, men der var ingen mennesker nogen steder. Folk hørte jo om drabet i radioen hver time.
- Det var endda sådan, at kontordamerne på stationen i Glostrup ikke turde gå alene hjem. De bad om at blive kørt af betjentene. Alle var bange for at være ude, fortalte han.
To dage efter drabet blev Seth Sethsen anholdt og sigtet for gerningen, som han senere erkendte.
Ifølge Seth Sethsen var drabet sket ved et uheld, da han i jagten på kolde kontanter ville begå et røveri mod taxichaufføren. Røveriet gik dog galt, da der opstod tumult, og Seth Sethsen kom til at affyre to skud, lød forklaringen.
Dog var der flere ting, der pegede på, at der var tale om et overlagt mord.
Derfor kom handlingen til at koste Seth Sethsen en livstidsdom og foreløbig 36 år bag tremmer. Og det er selvom livstidsdømte i Danmark i gennemsnit bliver løsladt, når de har afsonet mellem 16 og 17 år.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Livstidsdømte sidder i gennemsnit 16-17 år
- Fængsel på livstid er landets strengeste straf og betyder som udgangspunkt en dom til fængsel resten af livet.
- I gennemsnit bliver livstidsdømte dog løsladt efter 16-17 års fængsel.
- Tidligst efter 12 år kan en livstidsfange blive prøveløsladt. Det er Kriminalforsorgen, der træffer afgørelsen efter indstilling fra fængslet, hvor den dømte afsoner.
- Hvis Kriminalforsorgen skønner, at der er fare for ny kriminalitet, kan ansøgning om prøveløsladelse afvises. Dette kan afsoneren indbringe for retten, når 14 år er afsonet.
- Før prøveløsladelse af en livstidsfange skal der indhentes en udtalelse fra Retslægerådet om personens farlighed.
- På den baggrund ender nogle fanger med at tilbringe flere årtier bag tremmer. Foruden Seth Sethsen har to afsonere i nyere tid siddet i mere end 30 år.
- Palle Sørensen skød og dræbte i 1965 fire politifolk efter at have begået flere indbrud på Amager. Straffen lød på fængsel på livstid. Han blev løsladt som 71-årig i 1998 efter at have afsonet 33 år. Han døde 1. februar 2018. Palle Sørensen er ofte blot omtalt som "Politimorderen".
- I 1984 dræbte Naum Conevski en 20-årig mand og en 16-årig dreng på Femøren på Amager. Året efter blev han idømt fængsel på livstid. Han forsøgte senest i 2017 at blive prøveløsladt for at blive sendt til hjemlandet, Makedonien. Men Conevski sidder stadig inde efter 37 år.
Kilder: Kriminalforsorgen og Ritzau.
En livstidsdom kræver i Danmark, at man minimum afsoner 12 års fængsel. Alligevel har Seth Sethsen siddet i fængsel i tre gange så lang tid.
Men det er der ifølge Linda Kjær Minke en ganske god grund til.
- Man kigger ikke på, hvor længe han har siddet, men om en prøveløsladelse er utilrådeligt, og her er det så blevet vurderet, at det er utilrådeligt, siger hun til TV 2 Lorry.
Af netop den grund peger Linda Kjær Minke også på, at det er en afvejning mellem to hensyn, der afgør, om og hvornår en livstidsfange som Seth Sethsen kan komme tilbage til friheden.
- Det er væsentligt, at Kriminalforsorgen ikke vurderer, at der er risiko for tilbagefald til ikke-bagatelagtig kriminalitet. Det vil sige, at der er hensynet til os og sikkerheden i det omgivende samfund, men der er også retssikkerheden i forhold til den dømte.
- Der er en grænse for, hvor længe et menneske skal være frihedsberøvet. I det her tilfælde (drabssag, red.) skal det være muligt at frihedsberøve, siger hun.
Nægter mentalundersøgelse
Seth Sethsen har flere gange søgt om prøveløsladelse.
Det seneste forsøg blev – ligesom de foregående – afvist af Kriminalforsorgen, og derfor er Seth Sethsen nu gået rettens vej.
En af grundene til, at Kriminalforsorgen har afvist løsladelse, er, at Seth Sethsen ikke vil lade sig mentalundersøge.
Retten i Glostrup afviste i maj en løsladelse, men den 23. december besluttede Østre Landsret, at han kunne løslades.
Således blev sagen hjemvist til Kriminalforsorgen med henblik på fastsættelse af vilkår for prøveløsladelse.
Men som TV 2 Lorry kunne fortælle tidligere i januar, så har Kriminalforsorgen ansøgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke dommen til Højesteret i håb om at få den omstødt.
Og det er ikke utænkeligt, at sagen kommer for en tredje instans, vurderer Linda Kjær Minke, der mener, at sagen er principiel.
- Der står i loven, at hvis en livstidsdømt skal prøveløslades, så skal pågældende undersøges af en psykiater, og den erklæring skal foreligges retslægerådet, som så vurderer, om vedkommende vurderes farlig.
- Afgørelsen vil være principiel, fordi det betyder, at den formulering og bestemmelse ikke altid er nødvendig at opfylde, før en livstidsdømt vil blive prøveløsladt, siger hun til TV 2 Lorry.
Ingen nyere kriminalitet
Mens Kriminalforsorgen står på den ene side af sagen, så står Seth Sethsen og hans advokat Henrik Stagetorn på den anden, hvor de kæmper for en prøveløsladelse.
Henrik Stagetorn har argumenteret for, at der ikke er blevet gjort nok for at prøveløslade Seth Sethsen, og at der snart må ske noget.
- Jeg mener ikke, at der er nogen omstændigheder, der gør, at det vil være utilrådeligt at sætte ham på fri fod, siger Henrik Stagetorn til TV 2 Lorry.
Når Seth Sethsen ikke vil lade sig mentalundersøge, kan Kriminalforsorgen jo ikke vurdere hans eventuelle farlighed. Er det ikke vigtigere at være på den sikre side, så man undgår, at han begår ny kriminalitet?
- Jo, det kan man sige, og det er et argument i sig selv, men man kan også se på hans tid som afsoner, og se på, hvorvidt han har begået kriminalitet indenfor murerne, siger han og uddyber:
- Vi kan sagtens vurdere hans risiko, men vi kunne også kigge baglæns og se, hvad han har lavet de sidste fem års tid, og der vil man kunne konstatere, at der ikke ligger noget, der vedrører personfarlig kriminalitet, siger Henrik Stagetorn.
Henrik Stagetorn anser ikke sagen for at være principiel og kalder det "overraskende", at Kriminalforsorgen vil have sagen for Højesteret. Sammen med sin klient afventer han nu Procesbevillingsnævnets beslutning.
Det er uvist, hvornår Procesbevillingsnævnet træffer afgørelse i sagen.
TV 2 Lorry har bedt Kriminalforsorgen om et interview omkring sagen, men Kriminalforsorgen har ikke ønsket at stille op til interview.
