Momschok på plejehjem

Nu skal personale og pårørende til folk på plejehjem til at betale moms, når de køber mad eller drikke i plejehjemmets caféer. Det skal også gælde folk, der går til genoptræning. Det skriver Frederiksborg Amts Avis

Maden står til at blive 25 procent dyrere på caféerne på landets plejehjem, i hvert fald hvis man ikke er beboer.

Besøgende, personale og folk, der bruger plejehjemmene til genoptræning, skal nemlig i fremtiden til at betale moms af mad- og drikkevarer. Det sker på baggrund af en afgørelse fra Skatterådet, der gør, at man fremover vil skelne mellem priserne på mad til beboere og mad til besøgende.

Formand for Ældrerådet i Helsingør, Evy Hejberg Nielsen er dybt overrasket og synes, at det er en trist udvikling.
- Det er jo ærgerligt, for caféerne er jo til for, at man kan hygge sig sammen med sine pårørende over lidt mad eller en kop kaffe. Og det er klart, at hvis det lige pludselig bliver meget dyrere, så vil færre benytte sig af tilbuddene, siger hun.

Evy Hejberg Nielsen mener klart, at det er et skridt i den forkerte retning, og hun frygter, at nogle af caféerne ligefrem bliver nødt til at lukke.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik