Modtagere af julehjælpen fik værdiløst gavekort - nu får de hjælp

Mange modtagere af julehjælpen fik et gavekort til Fætter BR, som i år har vist sig at være ubrugeligt. Men nu får de en hjælpende hånd.

Det er meget almindeligt at modtage et gavekort til Fætter BR’s butikker, hvis man får julehjælp.

Men det er ikke så brugbart i år.

For den typiske donation fra Julehjælpen.dk er et gavekort, som i disse dage har mistet dets værdi, er nu bare et stykke plast.

Gavekortet til Fætter BR er i år værdiløst for Julehjælpen.dks modtagere.

- Det er en frygtelig situation for alle børnefamilier, der i disse dage skulle ud og købe legetøj til deres børn. Især frygteligt synes jeg dog det er, at trængte familier der i forvejen ikke har meget at gøre med, nu mister denne måske eneste julegave til deres barn, siger Rene Nørbjerg, der er formanden for Julehjælpen.dk.

Almindeligt at få gavekort som en del af pakken

I år søgte rekordmange om julehjælp. Lidt over 4000 personer fra TV 2 Lorrys område har i år søgt om julehjælp hos Dansk Folkehjælp, der sammen med Ekstra Bladet slog deres indsamlingsrekord i slutningen af november og sikrede 14,7 millioner kroner.

quote Julehjælpen.dk vil straks gå i gang med at kontakte alle de modtagere, der har fået et gavekort til Fætter BR m.m. via os. 

Rene Nørbjerg, formand for Julehjælpen.dk.

Når man modtager julehjælp får man typisk legetøj, tøj og gavekort, der er doneret af private og virksomheder.

- Det er meget almindeligt, at man, via fx Julehjælpen.dk, kan få et gavekort til disse butikker, hvor man så kan købe julegaven til børnene eller man kan give gavekortet i julegave, så børnene selv kan være med til at vælge julegaven under udsalget i januar, siger formand Rene Nørbjerg.

Julehjælpen udsender nyt gavekort

Men dem, der i år modtog en gavekort til Fætter BR på 500 kroner, som en del af pakken, blev slemt skuffet. For da BR’s og Toys’R’Us den 30.november blev begæret konkurs, blev gavekortet omdannet til et værdiløst stykke papir.

- Julehjælpen.dk vil straks gå i gang med at kontakte alle de modtagere, der har fået et gavekort til Fætter BR m.m. via os. Hvis de ikke har brugt gavekortet endnu, sender vi dem et nyt gavekort til en af vores samarbejdspartnere. På den måde kan de alligevel købe en julegave, fortæller formanden for Julehjælpen.dk.

- Således kan børnene, som er de vigtigste i julehjælpen.dk's øjne, stadig få en julegave - lige som alle deres kammerater har fået de sidste mange dage.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik