Mistanke om tvunget aktiekøb

Den nye bestyrelse i Selskabet af 1. september 2008 - den gamle Roskilde Bank - har mistanke om, at erhvervskunder i Roskilde Bank blev mere eller mindre tvunget til at købe aktier i banken, hvis de skulle låne penge eller have nye eller udvidede kassekreditter, skriver DAGBLADET Roskilde, fredag.

Det kan have bragt disse virksomheder i alvorlige økonomiske
vanskeligheder, nu, hvor Roskilde Bank-aktierne er værdiløse. Og
netop nu er den nye Roskilde Bank ved at afvikle de tusindvis af
erhvervskunder, som ikke blev overtaget af de tre banker,
Nordea, Spar Bank Nord og Arbejdernes Landsbank, som for få uger
siden købte Roskilde Banks filialnet.Og disse virksomheder kan
få meget svært ved at finde sig et nyt pengeinstitut, hvis en
del af deres egenkapital er bundet op i værdiløse Roskilde
Bank-aktier, eller der ligefrem er optaget store lån, som er
brugt til opkøb af aktier i den nu krakkede bank.- Hvis der er
nogle erhvervsvirksomheder, som er blevet anbefalet at købe
Roskilde Banks egne aktier for større beløb, og som nu er kommet
i klemme, så vil vi gerne høre fra dem. De kan henvende sig til
min private e-mail: jlselskabsudvikling.dk, siger Jens
Løgstrup, som er nyvalgt bestyrelsesformand i Selskabet af 1.
september 2008. Han forklarer, at bestyrelsen i Selskabet af 1.
september 2008 arbejder målrettet for at sikre, at den nye
Roskilde Bank, som Nationalbanken ejer, sørger for, at der ikke
går flere virksomheder konkurs end allerhøjest nødvendigt i
kølvandet på den gamle Roskilde Banks krak.- Den nye Roskilde
Bank skal ikke bare afvikle over hals og hoved. Den skal derimod
afvikle engagementer og lukke ned med stor omhu, så der bliver
bevaret flest mulige værdier til glæde for de kreditorer, som
stadig har penge til gode og ikke mindst aktionærerne, siger
Jens Løgstrup. Han forklarer, at bestyrelsen i Selskabet af 1.
september 2008 nu er gået i gang med at grave sig ned i
fortiden.- Bagudrettet har vi sat os for at undersøge nogle
udvalgte områder i banken i løbet af de nærmeste dage. Vi er i
en undersøgelsesfase, hvor vi skal have afklaret, om vi skal
foretage os yderligere, siger Jens Løgstrup.Han slår samtidig
fast, at det ikke er hans og den øvrige bestyrelses opfattelse,
at Selskabet af 1. september 2008 vil blive erklæret konkurs
inden for den nærmeste fremtid. I det øjeblik en konkurs er en
realitet, sættes bestyrelsen ud af drift, og konkursboet vil
herefter blive varetaget af en kurator, som udpeges i Sø- og
Handelsretten.- Jeg tror, vi har den tid, der skal til. Der er
efter min opfattelse ikke en konkurs lige om hjørnet, siger Jens
Løgstrup.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik