Ministerium undersøger skole

Sommerens strid mellem festivalarrangør og kostskoleforstander Morten Jørgensen og VVS-installatør Bjarke Springstrup har taget en ny drejning.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Nu er Undervisningsministeriet gået ind i sagen og har stillet spørgsmål til Havregården Kostskole, hvor Morten Jørgensen er forstander.

Sagen drejer sig om en regning for noget VVS-arbejde under Gilleleje Festival, som Morten Jørgensen ifølge en lydfil hentyder til at ville køre over Havregården Kostskoles regnskab.

Og efter flere mediers store interesse for sagen har Undervisningsministeriet nu bedt om en redegørelse, bekræfter formand for Havregårdens bestyrelse, Lone Møller.

- Der er kommet en skrivelse fra Undervisningsministeriet med nogle spørgsmål, som vi skal svare på inden for 14 dage.

Den 30. eller 31. oktober. Så det gør vi selvfølgelig, siger Lone Møller, der oplyser, at bestyrelsen i forvejen har bestilt en revisor til at foretage krydsrevision på regnskaberne.

- Er der uregelmæssigheder, er det et kæmpe problem. Men som jeg har forstået det på Morten, så har han ikke selv adgang til kassen, det har bogholderiet. Men for at være sikker, har vi bedt en statsautoriseret revisor om at lave krydsrevision, siger Lone Møller.

Morten Jørgensen slår fast, at ministeriet ikke vil finde noget urent trav.

- Jeg har ingen problemer med at give en redegørelse. Der er ikke noget, der ikke tåler dagens lys, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik