Minister vil ikke banke Allerød på plads

Socialordførerne fra Venstre og Dansk Folkeparti kritiserer Allerød Kommune for kun at bruge 150.000 kroner ud af 540.000 kroner, som kommunen har fået af Socialministeriet til at støtte frivilligt arbejde. Resten af pengene indgår i kommunens samlede regnskab. Også socialminister Benedikte Kiær (K) ærgrer sig over kommunens økonomiske prioriteringer, men vil ikke gå videre med sagen.

- Det er ærgerligt, at når man får penge over bloktilskuddet med paragraf 18-midler, at man så ikke bruger dem fuldt ud. Vi har sagt, at så mange penge vil vi give til frivillige. Det håber vi på, kommunerne gør. At de vælger noget andet, er en sag mellem kommunalbestyrelsen og borgerne i den enkelte kommune. Det ligger i det kommunale selvstyre, siger Benedikte Kiær.

Socialordførerne Ellen Trane Nørby (V) og Martin Henriksen (DF) ønsker, at ministeren skal drøfte sagen med Kommunernes Landsforening (KL). Men det afviser hun:

- Før vinterferien havde jeg et møde med KL, hvor vi talte om frivillighedsåret, og at vi alle gik aktivt ind i det, siger ministeren.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik