Minister: Uddannelserne skal ud af byen

Flere uddannelser skal væk fra de store byer.

Uddannelses minister Esben Lunde Larsen (V) vil flytte flere uddannelser ud af byen og ud til yderområderne.

Uddannelser i for eksempel turisme og energi kan med fordel ligge ved kyster, siger han til Jyllands-Posten.

Uddannelsesministeren opfordrer ligefrem uddannelsesinstitutioner til at ansøge om lov til at oprette uddannelser i Udkantsdanmark.

- Vi skal have et større regionalt udbud af videregående uddannelser. Der vil jeg se meget positivt på ansøgninger om at oprette nye uddannelser, og så længe der ikke gås på kompromis med kvaliteten, er jeg ikke bekymret for små holdstørrelser de første år, indtil en ny uddannelse løbes i gang.

En række erhvervsakademier og professionshøjskoler har tidligere fået afslag på deres ansøgninger om at oprette eksempelvis en turistuddannelse uden for de store byer, skriver Jyllands-Posten


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik