Ambulancer får fartbøder under udrykning - nu reagerer minister

Størstedelen af bøderne går til de sjællandske beredskaber.

Nu er der snart udsigt til, at ambulancer og brandbiler under udrykning vil undgå at blive blitzet af stærekasser, der automatisk registrerer forbipasserende køretøjers hastighed.

Den melding kom justitsminiser Nick Hækkerup (S) med torsdag i Folketingssalen.

- Rigspolitiet knokler på for at få løst problemet. Deres melding til mig er, at i begyndelsen af det nye år, der vil man kunne præsentere en løsning, som kommer problemet rigtig godt til livs, sagde Nick Hækkerup.

Det var i første omgang Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, der havde spurgt ministeren, hvad han mente om, at førere af udrykningskøretøjer risikerer høje bøder og at miste kørekort og arbejde, blot fordi de passer deres arbejde og kører i høj hast med udrykning for at redde menneskeliv.

Peter Skaarup var tilfreds med at høre, at der er en løsning på vej, men han savnede, at Nick Hækkerup var mere konkret.

- Er det 1. januar eller 1. februar, det bliver løst, så de mennesker, der er plaget af det her, de har vished om, at der bliver gjort alt, hvad der kan, for at finde den rigtige løsning? spurgte Peter Skaarup.

Til det kom justitisminsteren med et svar, der ikke var meget anderledes end sit første.

- En løsning er blevet stillet i udsigt i starten af det nye år. Det vil jeg selvfølgelig holde øje med, og det ved jeg, at spørgeren også nidkært vil, sagde Nick Hækkerup.

Flest bøder på Sjælland

Ambulancer og brandbiler under udrykning bliver i stigende grad registreret af stærekasser. Det resulterer i flere fartbøder og mange timers ekstraarbejde til beredskaberne, der efterfølgende skal udrede årsagen til bøderne.

Størstedelen af bødeforlæggene står de sjællandske beredskaber for med 90 stærekassesager i 2019 til Beredskab Øst og 87 sager til Hovedstadens Beredskab.

Problemet har eksisteret i noget tid, da Danske Beredskaber, der kører brandbiler, og Danske Regioner, der kører ambulancer, allerede i marts i år sammen gjorde opmærksom på problemet.

I slutningen af november henvendte Danske Beredskaber sig så til Vejdirektoratet og Rigspolitiet. I det år, der har været opsat stærekasser langs de danske veje, har de registreret ikke mindre end 260 hastighedsoverskridelser, som beredskaberne har fået tilsendt bødeforlæg for.

Sådan fordeler fartbøderne sig til udrykningskøretøjer

Én bøde giver 2,5 times ekstraarbejde

Beredskaberne ender med at slippe for bøderne - men det koster mange timers ekstra arbejde. Hver gang der er et udrykningskøretøj, der registreres med for høj fart, skal de enkelte beredskaber bruge i omegnen af 2,5 time på at få bøden annulleret.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi skal bruge så mange ressourcer på at annullere bøder, blot fordi det hele foregår automatisk, og der dermed ikke er nogen manuel kontrol forud for udstedelsen af bøder. Det er spild af beredskabernes tid, men det er så sandelig også spild af borgernes penge, sagde Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber, den 25. november.

Samtidig er førerne af bilerne nervøse.

- I mange tilfælde har brandfolkene passeret stærekasserne med så høj fart, at de står til at få klip i kørekortet eller i værste tilfælde at få frakendt kørekortet. Ofte går der måneder, før bøden er endeligt annulleret i systemet, og i den tid er brandfolkene naturligvis meget bekymrede for deres fremtid. Det kan vi simpelthen ikke byde dem, sagde Bjarne Nigaard.

It-løsning skal eliminere problem

Årsagen til problemet skal findes i, at stærekasserne ikke kan skelne mellem udrykningskøretøjer og almindelige biler.

Billederne fra stærekasserne er sort/hvid, og derfor kan man ikke se på billedet om køretøjet har udrykning på. Samtidig er der ikke en operatør involveret, som ved normale fartkontroller, der kan sørge for, at billedet ikke kommer videre.

- Der er to forskellige veje til en løsning. En teknisk løsning, hvor man kan få systemerne til at eliminere det her problem. Og så er der en vej, som er nogle enkelte procedurer, hvor man sikrer, at de her billeder ikke skal igennem alt det her bureaukrati, siger justitsminister Nick Hækkerup.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

den lille havfrue

Chefredaktør dømmes for at dæmonisere Den Lille Havfrue

Nicolai 2 pix

galleryNicolai med Tourettes fik tæv på gaden: "Jeg vil ALDRIG gemme mig væk"

luftfoto af københavn

Trods udflytning: Hovedstaden har flere statslige arbejdspladser

20201121-123911-L-1920x1278we

playTraktor-demonstration risikerer at blive supersprederevent, siger eksperter

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere