Mindst 100 bandemedlemmer kan udvises

Hvert tredje bandemedlem kan smides ud af landet, hvis regeringen vedtager stramning. Det skriver metroXpress.

Bandekrigen skal slås ned med hårdere straffe. I løbet af få
uger vil regeringen fremlægge en række lovforslag, der vil hæve
straffene markant for bandekriminalitet, lover justitsminister
Brian Mikkelsen (K).Regeringen vil blandt andet skærpe reglerne
om udvisning, så medlemmer af indvandrerbander uden dansk
statsborgerskab lettere kan udvises af Danmark. På bare to år er
antallet af bandemedlemmer eksploderet fra 141 i 2007 til
350-400 i dag, oplyser Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.
Heraf er omkring en tredjedel ikke danske statsborgere. Det
betyder, at over 100 bandemedlemmer kan udvises, hvis de får en
ubetinget dom for overtrædelse af våbenloven.»Vi skal slå hårdt
ned på den afstumpethed og brutalitet, der er i bandemiljøet.
Hvis man er kriminel udlænding, så er det ud af klappen og
tilbage til det land, man kom fra. Jeg tror på, at de skærpede
straffe vil have effekt og få bandemedlemmerne til at tænke sig
om,« siger Brian Mikkelsen til metroXpress. Ifølge advokat og
formand for Landsforeningen KRIM Claus Bonnez vil udvisningerne
ikke blive til noget. Det vil nemlig være i strid med Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, mener han.»Det er en
dum og tom lov, der aldrig vil kunne føres ud i livet. Man kan
ikke udvise folk for at have overtrådt våbenloven. Loven får
højst hidset bandemedlemmerne endnu mere op og skubbet dem endnu
længere væk,« siger han til metroXpress. Justitsminister Brian
Mikkelsen forventer, at bandepakken bliver vedtaget i
Folketinget i løbet af for­året. Regeringen er allerede sikret
flertal, da Dansk Folkeparti støtter pakken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik