Mindre politi

Selv om de kriminelles adfærd har taget et tigerspring i de seneste årtier - mere organiseret kriminalitet, smugling af narko og mennesker, grovere vold, og jævnlige konfrontationer mellem ordensmagten og eksempelvis autonome og hooligans, eller dem der står bag de seneste syv dages ildspåsættelser - så er der ikke blevet mere polititid per dansker i samme periode, erfarer Berlingske Tidende.

10.600 politifolk skal sikre ro,orden og opklare forbrydelser herhjemme - et historisk højt antal - men sættes styrkens størrelse i forhold til befolkningens, og ser man på politiets arbejdstid, så har hver dansker i gennemsnit 3,2 timer med en politibetjent til rådighed om året. Og det tal har kun haft minimale udsving i de seneste tre årtier.
Helt tilbage i 1946 leverede politiet derimod 4,6
timer årligt til hver dansker, viser tal, som Berlingske
Research har bearbejdet. Antallet af straffelovsovertrædelser er
godt nok faldet markant i de sidste ti år - dog med en lille
stigning i 2007 - men kriminaliteten er til gengæld blevet mere
kompleks og ressourcekrævende, og det får Politiforbundets
formand, Peter Ibsen, til at efterlyser flere folk. Allerede tre
år før danmarkshistoriens største reform af politi og retsvæsen
er tilendebragt, kræver Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti
politistyrken øget markant og kommende besparelser taget af
bordet. DF efterlyser 2.000 ekstra betjente. S sætter ikke tal
på, men kritiserer regeringens skarpt. »Om det er 2.000, der er
brug for, kan jeg ikke sige nu. På kort sigt er det nok
urealistisk at mønstre 2.000 mand. Men vi er enige med DF om, at
der er behov for markant flere betjente, end vi har i dag. Alt
taler for at øge politiets ressourcer og ikke skære ned,« siger
Karen Hækkerup, retsordfører for Socialdemokraterne. Hun
henviser til, at regeringens finanslovsforslag barberer hele
retsområdet med 119 mio. kr., heraf 77 mio. kr. på politiets
område. »Regeringen foreslår besparelser samtidig med, at
forbryderne har fået lettere spil over for et reformramt politi,
der kæmper med at få enderne til at nå sammen,« siger Karen
Hækkerup. Peter Skaarup fra DF siger: »Kriminaliteten er samlet
set faldet over en årrække, men politiet står tilbage med
grovere sager, der er ressourcekrævende at opklare.
Politireformen vil frigive mandskab, men det er slet ikke nok,
når man ser på, at den tid, som politiet i gennemsnit stiller
til rådighed for hver dansker, har været den samme i årtier.
Danmark har brug for 2.000 flere betjente,« siger han. V og K
vil først se effekten af reformen, før man tager hul på
diskussionen om opbemanding. »Men jeg vil ikke udelukke, at det
kan blive nødvendigt med en opnormering i den størrelsesorden,
der nævnes,« siger Tom Behnke, konservativ retsordfører. Venstre
har ingen planer om at diskutere behovet for flere politifolk,
før reformen er færdigimplementeret. »Der er flere politifolk i
Danmark end nogensinde før. Lige nu foreslår vi ikke flere folk.
Sigtet i politireformen er at bruge de rigtige folk på de
rigtige steder på de rigtige tidspunkter. Vi vil se effekten af
det, før vi er klar til at diskutere bemandingen,« siger Kim
Andersen, retsordfører i V. Justitsminister Lene Espersen (K)
vil ikke udelukke, at der efter reformen kan blive behov for
flere betjente. »I den første regeringsperiode udvidede vi
styrken. Nu har vi sat i gang i en reform, der gerne skulle
frigøre nogle betjente, så de skal bruge mindre tid på
kontorarbejde, og mere tid på politiarbejde«.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik