Miljøminister skrotter asfaltdoktrin

Den kollektive trafik skal opgraderes, så den kan konkurrere med privatbilismen på tid og livskvalitet. For det er ikke kvalitet at sidde i en motorvejskø på Holbækmotorvejen, mener miljøminister Troels Lund Poulsen (V) ifølge Politiken.

Han har
opgivet sin gamle tankegang om, at veje er bedre end jernbaner
og busforbindelser. Fremover skal den kollektive trafik
prioriteres højere end nye motorveje, så danskerne vælger toget
og lader bilen stå.»I forhold til min politiske historie er det
en tilståelsessag i sig selv. Jeg har altid sagt, at den
kollektive trafik selvfølgelig skulle prioriteres, men det var
meget, meget vigtigt, at enhver havde mulighed for at køre hvor
som helst i landet på motorvej«, siger Troels Lund Poulsen til
Politiken.»Og der må jeg bare sige - den asfaltdoktrin, jeg
bekendte mig til tidligere, den er slut«, siger han.Dermed
lægger miljøministeren op til et kursskifte. For det er ikke
hverdagskost, at en Venstre-minister går så vidt som at sige, at
den kollektive trafik nærmest skal prioriteres over
privatbilismen. Ganske vist vil Troels Lund Poulsen ikke afvise,
at der kommer nye vejanlæg, men den kollektive trafik skal
tænkes ind og prioriteres på en helt anden måde, end det har
været tilfældet før - og det skal allerede ske i forbindelse med
den investeringsplan, som regeringen lægger frem til
efteråret.»Man vil se en miljøminister, der går forrest i kampen
for kollektiv trafik. Og man vil se en miljøminister, der kaster
sig fuldt og helt ind for kollektiv trafik, og som vil slås
benhårdt for en prioritering af den kollektive trafik over det
at udvikle Danmark til at være et motorvejssamfund«, siger han
til Politiken.For Troels Lund Poulsen er den kollektive trafik
en af de måder, hvorpå Danmark kan rykke sig betydeligt i
forhold til de CO2-krav og andre restriktioner, som vi skal leve
op til i fremtiden. I første omgang vil ministeren dog ikke
skrue på grønne afgifter eller nedsætte taksterne på tog- eller
busbilletter for at få folk til at bruge de kollektive
muligheder. I stedet vil han gøre de ydre rammer mere
attraktive, så det bliver nemmere for borgerne at benytte sig af
den kollektive transport, siger han til Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik