Miljøaktivist fængslet for klatrekniv

En 38-årig miljøaktivist fra Greenpeace er idømt syv dages fængsel, fordi han havde en klatrekniv i lommen, da han hængte et banner op i en elmast i København.

Det er ikke noget anerkendelsesværdigt formål at kravle op i
elmaster og hænge bannere med miljøbudskaber op. Det fastslog
Københavns Byret torsdag, og derfor blev en 38-årig tysk
aktivist fra Greenpeace idømt syv dages fængsel for overtrædelse
af knivloven. Det oplyser aktivistens advokat.
Det sker få dage efter, at Rigsadvokaten ellers fastfrøs
arbejdet med at føre flere knivsager gennem retssystemet, før
Højesteret har taget stilling til lovens rækkevidde.
Kun de sager, hvor det ifølge anklagemyndigheden er soleklart,
at knivbæreren ikke havde en lovlig grund til at gå med kniv,
fortsætter ved domstolene. Og det mente hverken anklageren eller
domstolene altså, at miljøaktivisten havde.
Den tyske aktivist har siddet varetægtsfængslet frem til
dommen, og blev han løsladt efter retsmødet, fordi straffen
allerede var afregnet. Anklageren havde desuden krævet manden
udvist med henvisning til, at knivbesiddelsen var en trussel mod
landets "grundlæggende samfundsinteresser", men det afviste
byretten.
/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik