Militæransat tiltalt for omfattende tyveri

Ansat ved hærens depoter anklages for at have stjålet for næsten en halv million kroner.

En ansat ved hærens depoter i Nordsjælland anklages nu for at have forsynet sig med udstyr fra forsvaret for lige knap en halv million kroner.

Manden har været ansat på kasernerne i Farum, Sjælsmark og Høvelte.
Skal man tro anklageskriftet, så har manden fra 2003 og frem til 2009 slæbt bunker af ting med hjem fra sin arbejdsplads.

Det er værktøj og reservedele, men også toiletpapir, køkkenruller, plastiksække og el-pærer, som manden ifølge auditørerne har fået op under neglene. De store mængder ting er fundet hjemme hos manden.

Samtidig er han tiltalt for at have købt blandt andet en kompressor og en filebænk på forsvarets regning, selv om udstyret i virkeligheden var beregnet til ham selv.

Oprindeligt skulle sagen være begyndt torsdag ved Retten i Glostrup. Der var lagt op til, at manden ville erkende sig skyldig. Men den titalte har ombestemt sig og nægter sig skyldig. Derfor skal sagen nu overflyttes til Retten i Hillerød, fordi gerningsstedet er i Nordsjælland.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik