Ny offensiv teststrategi: Syge skal isoleres hurtigt, og man skal opspore kontakter

Regionerne har aktuelt kapacitet til cirka 10.000 test per dag. Det skal udvides yderligere, siger regeringen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fortæller på et pressemøde i Statsministeriet, at man påbegynder en mere offensiv teststrategi for det kommende kvartal.

Den nye strategi skal blandt andet sikre, at der kommer bedre muligheder for selvisolation, og at der kommer en mere effektiv opsporing af smittekæder.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag på et pressemøde.

- Myndighederne vil allerede fra denne uge begynde at opspore, hvem de smittede har været i kontakt med. Så de kan blive isoleret hurtigt, så vi kan bryde smittekæderne, siger Mette Frederiksen.

Personer, der har været i kontakt med en smittet, vil blive ringet op og blive tilbudt en test, oplyser sundhedsministeren.

- Når vi sætter ind med mere offensiv teststrategi og værnemidler, så kan de ældre og sårbare forhåbentlig også få mere af deres hverdag tilbage. Se familien og se børnebørnene, siger Mette Frederiksen.

En smittesporings-app, som er på vej, vil indgå i indsatsen for at opspore smittekæder.

Statsminister Mette Frederiksen siger, at Danmark nu er blandt de lande der tester allermest.

Regionerne har aktuelt kapacitet til cirka 10.000 test per dag. Det skal udvides yderligere, siger regeringen.

Tre elementer i ny strategi

Den nye strategi beror på tre elementer, oplyser sundhedsminister, Magnus Heunicke.

  • Test
  • Opsporing
  • Smitteopsporing

Sundhedsminister Magnus Heunicke siger, at kommunerne vil stille feriecentre, hoteller eller lignende til rådighed som et frivilligt tilbud om selvisolation.

Dermed kan man blive isoleret uden for eget hjem, hvis man eksempelvis bor i en lille lejlighed, hvor der ikke er plads til at isolere sig selv.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm er optimistisk omkring de næste genåbningsfaser:

- Så vil vi bruge det til at understøtte en intensiv isolation af de smittefarlige. Med det er vi ret optimistiske i forhold til at vi kan bryde smittekæderne i de næste genåbningsfaser, siger Søren Brostrøm.

Sådan fungerer smitte-opsporing:

  • Man skal identificere personer, der har været i tæt kontakt med en person, der har været testet positiv for covid-19, og som derfor selv kan være i risiko. Det vil typisk være personer, som vedkommende bor med, enkelte kollegaer på arbejde og venner og familie.
  • De nære kontakter tilbydes to tests på 4. dagen og 6. dagen efter vedkommende har været udsat for smitte.
  • Alle nære kontakter opfordres til selvisolation, indtil testresultatet er klar.
  • Dele af myndighedsfælles hotline omdannes til en smitteoprporingsenhed, der i samarbejde med de smittede skal opspore personer, som de smittede har været tæt på.
  • Der kommer en ny app til smitteopsporing, som på sigt vil kunne supplere opsporingen. 
  • Smitteopsporingen igangsættes i uge 20.

Kilde: Statsministeriet

Opdateres...


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik