Mette Frederiksen er klar til at udvide anden fase af genåbningen

Statsministeren indkalder partiledere til møde om udvidet genåbning.

Danskerne kan efter alt at dømme se frem til, at corona-genåbningens fase 2 bliver udvidet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) skriver i et brev til partilederne, som både Ritzau og TV 2 er i besiddelse af, at en ny rapport fra Statens Serum Institut viser, at smitten med coronavirus i Danmark er under kontrol.

Ifølge Mette Frederiksen betyder det, at genåbningens fase 2 kan gennemføres som aftalt.

- Rapporten viser, at vi fortsat har smitten under kontrol i Danmark. Fase 2 kan således gennemføres som aftalt. Dertil viser rapporten, at der på baggrund af de nyeste tal kan være grundlag for at udvide fase 2, skriver Mette Frederiksen ifølge TV 2.

- Det er i sig selv glædeligt. Det kan fx betyde, at en stor del af dansk kulturliv kan åbne tidligere end først planlagt.

Statsministeren har indkaldt partilederne til møde onsdag 21. maj for at drøfte en udvidelse af åbningen af Danmark.

Indkaldelsen kommer få timer inden, at statsministeren skal i direkte tv-debat med partilederne. Debatten bliver sendt på både DR og TV2 klokken 19.30.

Af den aftale om genåbning, som partilederne indgik sidste torsdag på Marienborg, fremgår det, at dele af genåbningen kan forsinkes eller fremskyndes, alt efter hvordan smitten udvikler sig.

Heftig kritik 

Folketingets partier blev i slutningen af sidste uge enige om, at landet kunne genåbne yderligere.

Det betød blandt andet, at storcentre kunne genåbne i starten af denne uge, og nu på mandag får blandt andet restauranter, caféer, efterskoler og kirker lovtil at åbne som en del af fase to.

Der har de seneste dage været heftig kritik af, at for eksempel zoologiske haver og museer ikke må åbne endnu, og at de i stedet er omfattet af fase tre og for nuværende står til at må åbne 8. juni.

Statsministeren indkalder partilederne til møde onsdag i næste uge, hvor de skal "drøfte en mulig udvidelse" af genåbningens fase to, står der i mailen til partilederne.

Sådan ser den foreløbige genåbningsplan ud for fase 2 og 3:

Fase 2:

Må åbne i fase 2:

Fase 3:

Må åbne i fase 3:

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

Vaccine grafik

Nyeste vaccinetal: Så mange er vaccineret i din region og i din kommune

Nordvest(4)

playTusinder coronatestet i Københavns Nordvestkvarter

vaccine

Særligt sårbare i Region Sjælland får nu hjælp til at booke vaccinetid

testcenter danmark

Nu holder testcenter døgnåbent som det første i Danmark

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere