Metrobyggeri misser vigtig deadline: Cityring kan blive forsinket

Metroselskabet udskyder at fastsætte en dato for åbningen af Cityringen, efter entreprenøren misser deadline. Den oprindelige plan med åbning til sommer står dermed til at skride.

Åbningen af metrolinjen Cityringen står til at blive forsinket.

Metroselskabet oplyser, at en af hovedentreprenørens vigtigste milepæle på projektet er ikke opnået, og derfor udsætter selskabet at fastsætte Cityringens åbningsdato før juni.

Det oplyser Metroselskabet i en pressemeddelelse.

- I det store billede er det mindre ting, der mangler, men der er kort tid tilbage til at nå det sidste. Den manglende opnåelse af milepælen vil forsinke Cityringen, hvis det ikke lykkes at optimere det afsluttende arbejde, siger Metroselskabets administrerende direktør, Henrik Plougmann Olsen og fortsætter:

- Det er stadig muligt at åbne som planlagt, hvis alle parter knokler på og leverer en effektiv og koordineret indsats. Lige nu analyserer vi sammen med de to entreprenører, om vi kan optimere det afsluttende arbejde.

Den oprindelige plan var åbning denne sommer.

Den nye metrolinje får 17 underjordiske stationer, og forbinder flere københavnske bydele.
Den nye metrolinje får 17 underjordiske stationer, og forbinder flere københavnske bydele.
Foto: Metroselskabet

Til Ritzau præciserer direktøren dog, at "der er en betydelig risiko for, at vi bliver forsinket nu".

Hovedentreprenør pålægges dagbøder

Det er hovedentreprenøren Copenhagen Metro Team (CMT), som har misset den afgørende RHO-milepæl (ready for handover) i byggeriets slutfase.

Som konsekvens af den manglende opnåelse af milepælen pålægges hovedentreprenøren dagbøder, indtil milepælen er opnået.

- Det er ærgerligt, at vi ikke kan melde en åbningsdato ud, som vi havde planlagt. Men der er en vigtig milepæl, som ikke er overholdt. Nu skal vi bruge alle vores kræfter på at indhente det manglende arbejde, og det er stadig en mulighed for, at vi kan nå det inden for tidsplanen. Vi vil naturligvis gøre vores yderste for at undgå forsinkelser og prøver derfor at få parterne til hurtigt at kunne samles om en løsning, siger Henrik Plougmann Olsen.

Det har tidligere været fremme, at der har været et efterslæb på byggeriet.

Metroselskabet meddelte allerede i forbindelse med regnskabet for 2018, at der var risiko for, at åbningen kunne blive udskudt.

I juni forventer selskabet at kunne offentliggøre et åbningstidspunkt for Cityringen.

Cityringen

De 17 nye metrostationer vil forbinde brokvartererne med Frederiksberg og Indre By, og samtidig bliver Cityringen også udbygget med forbindelser til både Nordhavn og Sydhavn. Når Cityringen er åbnet, forventes antallet af rejser i metroen at blive fordoblet med cirka 122 mio. passagerer i 2020.

Metro Cityringens åbning nærmer sig. For nylig fik blandt andre statsministeren en testtur.

Opdateres...


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik