Metro-razzia giver bøder på 258.000 kroner

Metroselskabet og Københavns Politi gennemførte torsdag aften en fælles kontrol på Christianshavn Metrostation.

Der blev udskrevet bøder for over en kvart million kroner og fundet næsten 250 gram hash, da Metroselskabet sammen med betjente fra Station Amager torsdag aften gennemførte en storstilet aktion på Christianshavn Metrostation.

- Metropersonalet kontrollerede i alt 5823 personer for, om de havde billet. Det førte til, at 543 måtte betale i alt 258.000 kroner i afgift, siger vagtchefen ved Københavns Politi, John Hansen.

Med på perronen var politiet.

- Vi kiggede mistænkelige personer dybt i øjnene og spurgte, om de havde noget i lommerne, som de ikke må have, fortæller John Hansen.

- Hvis de reagerede nervøst, visiterede vi dem, fortsætter han.

Det førte til 26 sigtelser for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. 21 joints, 243 gram hash og 7,63 gram pot blev konfiskeret på metrostationen, der er nabo til Christiania.

- Desuden anholdt vi en person, der var eftersøgt til afsoning, en person med tyvekoster og indbrudsværktøj samt en hashhandler, der havde 15 gram hash på sig, men også et regnskab, der viste, at han havde solgt 188 gram hash, siger vagtchefen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik