Mentorer hjælper unge i uddannelse

Mentorordningen, som har kørt som forsøg i to år, har
vist sig at være en stor succes. Det er konklusionen på en
omfattende evaluering fra Rambøll Management, som offentliggøres
i dag. Projektet har primært henvendt sig til unge, som er
begyndt på en ungdomsuddannelse, oftest en teknisk skole. De er
typisk mellem 16 og 19 år. Tæt på hver tredje har været
tosproget. »Målgruppen er ikke de unge, som har store sociale
eller faglige problemer, men derimod dem, som med en forholdsvis
lille hjælp vil kunne gennemføre en uddannelse,« siger
fagkonsulent Preben Siersbæk Larsen fra
Undervisningsministeriet, som sammen med Kommunernes
Landsforening står bag pilotprojektet.Forsøgene med mentorer
blev iværksat syv forskellige steder i Danmark som et supplement
til den vejledning, unge ellers får gennem UU-centrene
(Ungdommens Uddannelsesvejledning). De syv kommuner har grebet
det forskelligt an, men tilsammen har de fastholdt 81 pct. af de
knap 600 deltagende unge i uddannelse. Gennemsnittet for alle
landets elever ligger på 77 pct.I København og Taarnby Kommune
blev indsatsen lagt på unge med anden etnisk baggrund, unge med
negativ social arv og unge, der tidligere havde haft et
anstrengt forhold til uddannelsessystemet. Målsætningen lød på
at fastholde 70 pct. af eleverne. Da forsøgsperioden stoppede i
sommer var 95 pct. stadig i uddannelse. En af de elever, som har
haft en mentor, er Espen Ravn. Få uger efter han startede på
Københavns Tekniske Skole fik han Henrik som Mentor. »Vi
snakkede sammen ugentligt, og han tog mig i nakken, hvis det
ikke gik så godt,« fortæller Esben Ravn. Det var især da
lærerpladsen skulle findes, at Esben havde brug for hjælp.
»Henrik kørte mig rundt til forskellige tømrermestre og stod ved
siden af, når jeg snakkede med dem,« fortæller Esben Ravn, der i
dag mangler to år af sin uddannelse. En anden mentor i København
er Grethe Hammer. Ved siden af sit job som almindelig vejleder
har hun givet en ekstra håndsrækning til syv unge igennem de to
år. Hendes arbejde bestod blandt andet i at ringe og vække
eleven om morgenen i en periode, at følge dem til lægen eller
hjælpe med at finde et sted at bo. Mentorerne adskiller sig fra
de traditionelle skolevejledere ved at indgå i en mere personlig
relation til den unge. »Jeg havde aldrig mere end tre unge ad
gangen. Du har dem i hovedet hele tiden. Og det nytter ikke
noget, at man først svarer på en SMS efter tre dage,« siger
Grethe Hammer.Det er især den gode kemi imellem mentor og elev,
der er afgørende, viser alle erfaringer fra projektet.
Undervisningsminister, Bertel Haarder, siger: »Den tætte kontakt
mellem mentor og den unge er afgørende for, at den unge holder
fast og gennemfører sin uddannelse. Mentoren hjælper på det
faglige område, men også på det sociale og personlige plan.
Resultaterne viser, at de unge har fået øget motivation til at
studere og afklaring i forhold til uddannelse, der kan hjælpe
dem videre ud i livet hen imod praktikpladser, lærepladser og
job,« udtaler undervisningsminister Bertel Haarder.De gode
erfaringer og resultater med mentorordningen betyder, at
Folketinget har besluttet at udbrede projektet til hele landet
fra den 1. august 2008.