Meningsmåling: Stor tilfredshed med Frank Jensens tid som overborgmester - men også hans afgang

Flere borgere i hovedstadsområdet svarer i en meningsmåling, at det var rimeligt, at Frank Jensen måtte træde tilbage som overborgmester som konsekvens af upassende opførsel overfor kvinder.

Tidligere overborgmester Frank Jensens (S) afgang er blevet heftigt debatteret de seneste uger, og det samme er hans eftermæle.

I en meningsmåling som Megafon har lavet for TV 2 Lorry er borgere i hovedstadsområdet blevet spurgt, om det er rimeligt, at Frank Jensen måtte forlade sin post som overborgmester.

Her er 63 procent, altså næsten 2/3, enige i den påstand. Omvendt mener 64 procent samtidig, at den tidligere overborgmester har været en god drivkraft for hele hovedstadsområdet. En kontrast der ikke kommer bag på politisk kommentator på Berlingske Thomas Larsen.

- Det bekræfter mit billede til fulde af Frank Jensens politiske og personlige skæbne. Jeg mener, at han har været overbevisende og stærk i overborgmesterstolen og har udført et godt stykke arbejde, siger han til TV 2 Lorry.

quote ...hvis man kigger på Borgerrepræsentationen, så spillede Frank Jensen i Superligaen, og de andre politikere spillede i 1. division.

Thomas Larsen, politisk kommentator, Berlingske

Leveret på højt niveau

Frank Jensen forlod som bekendt både sin stilling som overborgmester og næstformand i Socialdemokratiet som konsekvens af en række upassende episoder overfor flere kvinder gennem mere end et årti.

Ifølge Thomas Larsen har den tidligere overborgmester leveret på et højt politisk niveau.

- Jeg sagde fornyeligt, at hvis man kigger på Borgerrepræsentationen, så spillede Frank Jensen i Superligaen, og de andre politikere spillede i 1. division. Der har været en epoke, hvor København har nydt fremgang på mange måder, og det er det meningsmålingen afspejler, fortæller den politiske kommentator.

Frank Jensens arvtager

Efter Frank Jensen trådte tilbage, har to kvinder fra Socialdemokratiet meldt sig som spidskandidater til posten som overborgmester frem mod kommunalvalget i november næste år.

Det er Mette Reissmann og Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden. Særligt sidstnævnte ser Thomas Larsen som en stærk kandidat til posten.

quote Frank Jensen er fortid, og luften er renset, så hun kommer ind som en ny, stærk kandidat, og så hun er kvinde.

Thomas Larsen, politisk kommentator, Berlingske

- Socialdemokratiet har fundet en stærk kandidat, der kan tage kampen op ved det kommende valg. Hun har københavnsk baggrund, så hun kender byen, og som regionsrådsformand i Region Hovedstaden kender hun til problemstillingerne, forklarer han.

Samtidig tror den politiske kommentator ikke, at Frank Jensens afgang og årsag til denne vil gå udover en socialdemokratisk kandidat.

- Jeg tror ikke sagen, som Frank Jensen har været involveret i, vil smitte af på Sophie Hæstorp Andersen, fordi konsekvensen er indtruffet. Frank Jensen er fortid, og luften er renset, så hun kommer ind som en ny, stærk kandidat, og så hun er kvinde. Hun slæber ikke rundt på hans sager. Hun får en frisk start.

Mangler popularitet

Megafon-målingen viser, at 36 procent tror, at hvis regionsrådsformanden bliver spidskandidat for Socialdemokratiet, så genvinder partiet også overborgmesterposten.

Dog mangler næsten 2/3 at blive overbevist om Sophie Hæstorp Andersens kandidatur, da hun ifølge Thomas Larsen ikke er ligeså populær som forgængerne på posten. 

- Ritt Bjerregaard (S) var jo en superstar, og Frank Jensen var også kendt for sine ministerposter og forsøg på at blive formand i Socialdemokratiet. Her har Sophie Hæstorp Andersen en udfordring med at få sat sig i vælgernes bevidsthed.

Han vurderer, at hvis hun kan blive et kendt ansigt blandt vælgerne, har hun gode vinderchancer.

- Hvis man ser på Socialdemokratiets muligheder ved kommunalvalget, så står de ikke overfor toptrimmede modstandere. Alternativet har været igennem en nedsmeltning og er næsten forsvundet. Radiale Venstre har gennemlevet en stor krise og står svækket i København. Enhedslisten kommer igennem en svær periode, da Ninna Hedeager Olsen (nuværende teknik- og miljøborgmester, red.) ikke har været en særlig iøjnefaldende succes.

Lars Weiss (S) har overtaget posten som overborgmester efter Frank Jensens afgang. Den sidder han på frem til kommunalvalget 16. november 2021. Lars Weiss har tidligere udtalt, at han ikke går efter at blive Socialdemokratiets spidskandidat.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Lars Løkke Rasmussen

Man skal passe på med at undervurdere Lars Løkke Rasmussen, lyder det fra de konservative

Simon Aggesen

Borgmester med ”upassende” aprilsnar om corona – nu beklager han

Hvidovre Hospital, Fødsel

Sundhedsordfører: Rettigheder til fødende er ikke nok

20180726-151308-7-1920x1277we

Bekymrede forældre i Greve: Vores børn kan se porno i skoletiden

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere