Mellemstore banker har størst stigning i gebyrer

Gebyrgribben er ikke længere stor, men mellemstor i form af banker som Amagerbanker, Forstædernes Bank og Roskilde Bank. De mellemstore banker er blevet bedre end Danske Bank og Nordea til at indkræve gebyrer. Det skriver dagbladet Børsen mandag.

Mens Peter Straarups banks gebyrindtægter kun er steget med 17 pct. de seneste fem år, er Amagerbanken helt oppe på en stigning på 176 pct. i gebyrindtægter. Samtidig høstede mellemstore kolleger som Forstædernes Bank, Fionia Bank, Roskilde Bank og Sydbank også gebyrstigninger på mere end 70 pct. over de sidste fem år. Det viser en opgørelse foretaget af dagbladet Børsen. De mindre pengeinstitutter er også fulgt godt med på gebyrfronten. Samlet set har de 111 lokale banker, sparekasser og andelskasser, der er forenet i Lokale Pengeinstitutter, haft en fremgang i gebyr- og provisionsindtægter på 92 pct. over de sidste fem år. Tendensen bekymrer Forbrugerrådet, skriver Børsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik