Men nu skal skolerne i langt højere grad have
fat i medløberne og de passive tilskuere - både blandt børn og
voksne. Det vil mere effektivt kunne få bugt med mobningen,
lyder vurderingen fra førende forskere. »Det er nødvendigt at
løfte skylden væk fra det enkelte barn.
Vi har gjort mange børn
uret ved at fremstille en mobbeudøver som kriminel, afvigende og
ond. Barnet har ikke mobning inde i sit DNA. Det er en måde,
barnet overlever på i en bestemt sammenhæng,« siger
ph.d.-stipendiat Hanne Rabøl Hansen fra Danmarks Pædagogiske
Universitet, der i flere år har rådgivet skoler om mobning.
Tre
ud af fire skoler har lavet mobbehandlingsplaner. Men selv om
mobningen er i centrum, fokuserer skolerne stadig for meget på
enkelte personer. Mange kører en »nul tolerance«-politik over
for mobbeudøverne, mens andre træner børnene i empati.
De burde
i stedet fokusere på hele klassens sociale liv, mener Helle
Rabøl Hansen. Ellers kan mobningen fortsætte. Hun bakkes op af
centerleder Ole Juhl fra Dansk Center for Undervisningsmiljø,
der ser et kursskifte som nødvendigt: »Det hjælper ikke at
udpege syndebukke, for mobberne er ikke onde.
De er i en social
kultur, hvor man får sejre og prestige ved at mobbe. Det er den
kultur, som skal ændres.« Formanden for Skolelederne, Anders
Balle, tror ikke på patentløsninger: »Vi skal gribe ind over for
mobberne.
Men selvfølgelig er det kulturelt, og det vil være
rigtig godt, hvis vi grundlæggende kan ændre kulturen, så vi kan
undgå eller minimere mobning,« siger han. Benedikte Ask Skotte,
formand for Skole og Samfund, mener, at alle parter skal
inddrages i bekæmpelse af mobning, og at de børn, der er
tilskuere, skal have at vide, at det hjælper at »sladre«.
