Sportsklubber bløder medlemmer - sådan ser det ud i din kommune

I TV 2 Lorrys sendeområde har man mistet 14.000 medlemmer i sportsklubberne i 2020, særligt børn og unge - og det er et stort problem for folkesundheden.

Nye tal fra DGI viser, at coronanedlukningen i 2020 har taget hårdt på foreningsidrætten i flere kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde.

Samlet set har 14.000 medlemmer således forladt foreningsidrætten.

Der er tilbagegang i antallet af medlemmer i sportsklubberne i 22 kommuner ud af 34. Det er særligt idrætsgrene som svømning og gymnastik, hvor særligt en gruppe borgere melder fra, oplyser Peder Nedergaard, formand, DGI Storkøbenhavn.

- Det er desværre også primært børn og unge, der er faldet fra i 2020, siger Peter Nedergaard til TV 2 Lorry.

Trods nedgangen i antallet af medlemmer, er der dog et lille lyspunkt at spore. 

Gang i fodbolden

Efter genåbningen efter seneste corona-nedlukning er der således blandt andet kommet godt gang i fodbolden igen.

DGI havde frygtet nedgangen i antallet af medlemmer var større, men de er stadigvæk bekymrede for, hvordan tallene kommer til at se ud på sigt.

DGI kommer til at hjælpe de frivillige i foreningerne med at forsøge at få medlemmerne tilbage.

- Vi stiller værktøjer til rådighed, der gør det nemmere at genrekruttere dem, der er faldet fra, siger Peter Nedergaard.

Herunder kan du se, hvordan udvikling i medlemstallene ser ud i din kommune.

Tallene er de officielle medlemstal for DIF og DGI 2020, medlemstal.dk. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik