Massiv kø: Borgere må vente i flere uger på at få klart svar om drikkevand

Der er lige nu op til fire ugers ventetid på analyse for pesticid.

En række vandværker i TV 2 Lorrys sendeområde venter lige nu på at kunne få testet deres vand for pesticidet chlorothalonil-amidsulfonsyre.

Nu viser det sig, at de må væbne sig med yderligere tålmodighed. Adskillige kommuner fra hele landet har bestilt analyser fra laboratoriet Eurofins, og det har skabt massiv kø hos analysefirmaet fra Vejen i Jylland. Det oplyser direktør Jesper Gamst til TV 2 Lorry.

- Det er ingen hemmelighed, at vi har travlt, og at der er kø. Der er mange prøver, der skal udtages og analyseres og lige nu har vi kun de prøvetagere, vi har. Så der er en flaskehals, siger Jesper Gamst til TV 2 Lorry.

Senest 1. november

Han oplyser, at der lige nu er ventetid på cirka to til fire uger for at få udtaget prøver for pesticidet chlorothalonil-amidsulfonsyre. Eurofins garanterer dog, at firmaet vil nå alle kunder inden den 1. november, som er skæringsdagen, lyder det.

Chlorothalonil-amidsulfonsyre er det stof, der i slutningen af april fik Egedal Kommune til at advare borgere fra 290 husstande mod at drikke vandet fra Ledøje Vandværk. Borgere må derfor stadig hente drikkevand fra store vandtanke på torvet.

Tester vandet

Alle danske kommuner er lige nu i gang med at teste drikkevandet for pesticidet, der tidligere har været brugt i landbruget og i maling. Det skyldes, at stoffet, som kan være sundhedsfarligt, er blevet fundet i to drikkevandsboringer, oplyste miljøminister Jakob-Ellemann Jensen (V) i april. 

Landets kommuner har tilsynspligten med vandværkerne, og TV 2 Lorry kontaktede i slutningen af april og igen den 28. maj alle kommuner i sendeområdet for at få opklaret, hvordan der bliver testet for pesticidet, og hvilke resultater, det har kastet af sig. 

29 ud af de 34 kommuner i Lorryland har foreløbig svaret. I oversigten herunder kan du se, hvilke kommuner der stadig venter på svar. Det er uvist, om Eurofins analyserer for vandværker i alle kommuner, men der er ifølge firmaet tale om "mange" kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde.

SÅDAN GÅR DET MED AT ANALYSERE VANDET I LORRYLAND

Jesper Gamst fra Eurofins oplyser, at han er i løbende dialog med kommunerne for at få planlagt analysearbejdet. Er der tale om hastesager, prøver firmaet i samarbejde med kommunen på at få prioriteret en prøvetagning.

Er der positive fund, så sørger vi selvsagt for at være til rådighed for vores kunder i forhold til ekstra udtagning, tolkning af resultater og så videre, siger Jesper Gamst til TV 2 Lorry.

Mere travlt i fremtiden

Er det positivt for jer at have ordrebogen fuld?

- Det er ærgerligt, for det betyder, at der er vandkvalitetsproblemer. Hver eneste gang, der bliver fundet et nyt pesticid, får vi travlt. 

Jesper Gamst er “helt overbevist om”, at Eurofin kommer til at få endnu mere travlt i fremtiden i takt med, at der kan komme mere bevågenhed på vandmiljø.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

60_percent

playFørstegangsfødende på Hvidovre Hospital skal alligevel ikke hjem efter 8 timer

Praktiserende læge Peder Reistad. Han er også formand for PLO-Hovedstaden.

playFlere patienter har fået adgang til en læge: "Det er en god nyhed"

25_seconds

playGamle epidemifilm fundet frem i gemmerne giver coronahåb

Untitled collage

playEn opfindelse lige i øjet: Region Hovedstaden sparer millioner

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere