Masser af vintersol over hovedstadsområdet

Vintervejret har bidt sig fast, og de kommende dage byder på frostgrader og solskin.

Det grå og sjappede vintervejr med blæst og få plusgrader er blevet erstattet af frost og klart vejr, og så er solen dukket frem af det, der føles som et længere vinterhi. 

- Det var en kold start på dagen. Det er frostvejr men klart, og det betyder masser af sol. Modsat i går vil der nærmest ikke være nogen vind. Det vil derfor føles rarere i dag, selvom det er koldere, fortæller Andreas Nyholm fra TV2 Vejret. 

Og det er ikke kun i dag, man kan få frostkinder og sol i øjnene. 

- Vi skal vænne os til et andet slags vejr nu. Vinteren har bidt sig fast. Der vil være frostvejr i den næste uges tid og måske mere end det. Der er også gode chancer for sol, lyder det fra Andreas Nyholm. 

Det er helt almindeligt vintervejr, vi oplever nu.

Den kommende nat vil dog blive lidt koldere end normalt i februar måned med temperaturer ned til minus ti grader.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik