Mary og Frederik forlænger åbningstiden

Kronprinsparrets nye hjem på Amalienborg er et tilløbsstykke. 200.000 har stået i kø ved kunstværkerne. Åbningstiden forlænges til den 8. august.

Stemmer i tusindvis er de seneste måneder brudt ud i "åh, hvor er det flot" til kunstværkerne og de nyrestaurerede stuer og sale i kronprins Frederik og Marys nye bolig, Frederik den VIII's palæ på Amalienborg.

Ikke færre end 200.000 gæster har besøgt palæet for at få et kig ind i de omgivelser, som venter kronprinsparret og deres to børn, når de efter planen flytter ind til efteråret.

Men inden det sker, får publikum endnu en chance for at beundre værker af blandt andre Tal R og Kathrine Ærtebjerg, når åbningstiden forlænges med to måneder til den 8. august.

- Der er en overvældende interesse for at se palæet, og vi har fået meget positiv respons fra de mennesker, som har oplevet det. Derfor er det glædeligt, at flere får muligheden, siger direktør Carsten Jarlov, Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Undervejs har der dog også lydt negative røster. Flere har kritiseret billetprisen på 40 kroner, eftersom det er skatteyderne selv, der har betalt de 160 millioner, det har kostet at istandsætte palæet. Den kritik afvises af pressechef i styrelsen Jacob Holst Andersen.

- Vi har fået mange henvendelser om det her, men det korte af det lange er, at vi kun fik penge til selve istandsættelsen. Der indgik ingen fremvisning, og da vi ikke har budget til det, satte vi prisen til 40 kroner, siger han.

Med 200.000 besøgende er der kommet omkring otte millioner kroner i kassen - penge som ifølge styrelsen dækker udgifterne til vagter, rengøring og omvisere.

Først med forlængelsen vil der blive overskud, som styrelsen vil bruge i sit arbejde med at vedligeholde de andre af statens slotte.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20200702-092517-A-1920x1369we

Priser på op til 10 millioner kroner: Forældrekøb boomer i København

parkering p-plads parkeringsplads

Røde partier vil begrænse biler i København – men har netop stemt for 167 nye p-pladser

tomme tog

Rejsende kan ikke få plads trods halvtomme tog - pladsbilletter bliver ikke brugt

Lynghøjskolen Roskilde

Forældre banker i bordet: Kommune vil have vendeplads og boliger på skoles grønne område

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere