Markbrand lukkede Holbækmotorvejen

I næsten tre kvarter var en markbrand ude kontrol, og Holbækmotorvejen måtte lukkes.

En voldsom brand har lørdag eftermiddag haft tag i flere kornmarker nær Kirke Sonnerup, hvor politiet omkring klokken 16 måtte lukke et stykke af Holbækmotorvejen.

 

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

 

- Vi måtte lukke østgående spor på motorvejen mellem Hvalsøvej og Elverdamsvej, fordi ilden var kommet for tæt på vejen, siger vagtchefen.

 

- Men branden er under kontrol, og der er igen åbnet op for trafikken derude, tilføjer han.

 

Motorvejen var ifølge vagtchefen lukket i cirka 40 minutter.

 

Der blev slået alarm kort før klokken 14, og brandvæsnet har siden været massivt tilstede for at få flammerne under kontrol.

 

Branden har ifølge vagtchefen raseret et område syd for Holbækmotorvejen på op imod 300 gange 2000 meter.

 

Det er fortsat uvist, hvordan branden er opstået.

 

- Det sker typisk i forbindelse med høstarbejdet, men nu skal vi have foretaget nogle undersøgelser, så vi kan få brandårsagen fastlagt, siger vagtchefen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik