Mangel på frivillige brandfolk

Roskilde Brandvæsen vil hele april reklamere for brandvæsnet i håb om at få flere frivillige samt deltidsbrandfolk.

Roskilde: Gør en forskel - bliv frivillig. Sådan lyder opfordringen fra Roskilde Brandvæsen, der i april sparker en hvervekampagne i gang for at skaffe flere frivillige til brandstationerne i Roskilde og i Jyllinge.

- Vi søger både folk til vores indsatsgruppe, hvor frivillige bliver uddannet på lige fod som fuldtidsbrandmændene og indgår i det daglige beredskab.

De vil så blive kaldt ind, når der er behov for det, og indgår til forskel fra mange andre steder i landet i alle de dagligdags hændelser, fortæller Morten Nielsen, der er beredskabsinspektør og leder af frivilligenheden for Roskilde Brandvæsen.

- Og så søger vi frivillige til det, der hedder forplejning, indkvartering og kommunikation. Den del handler om, at hvis nu eksempelvis 500 mennesker kører fast i sneen på motorvejen og ikke kan komme videre, så skal vi hjælpe dem med at få mad og et sted at sove. Eller hvis en boligblok brænder ned og de mange beboer skal have et sted at være. Sådan nogle ting, forklarer Morten Nielsen.

Man kan læse mere på på www.blivbrandmandnu.dk, og hvis man er interesseret, kan man kontakte Morten Nielsen for mere information på e-mail mortenni@roskilde.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik