For mange ringer forkert: Her er forskellen på 1-1-2 og 1-1-4

Hvad er forskellen på 1-1-2 og 1-1-4?

Det er mange danskere oprigtigt i tvivl om.

En undersøgelse fra Beredskabsstyrelsen viser, at 14 procent af danskerne ville ringe forkert eller ikke vide, hvilket nummer, de skulle ringe på, hvis de stod i akut krise og havde brug for udrykning fra politi, ambulance eller brandvæsen.

Det kan få alvorlige konsekvenser, advarer leder af alarmcentral:

- Det kan koste værdifulde minutter og måske i sidste nede liv, hvis man ikke får ringet 1-1-2 i en kritisk akut situation. Det kan for eksempel være, hvis man er involveret i en ulykke eller vidne til en brand, siger vicepolitiinspektør Peter Compen.

Er du i tvivl om, hvad forskellen på 1-1-2 og 1-1-4 er, kan du i grafikken herunder se, hvilke henvendelser, der skal rettes til hvilket nummer.

Peter Compen leder 1-1-2 Slagelse, der er en af landets tre alarmcentralers afdelinger. De to andre befinder sig i Aarhus og København.

Her modtager medarbejdere dagligt opkald, der skulle være rettet til et andet nummer.

Det sker eksempelvis ofte, at folk ringer til 1-1-2, hvor de i stedet burde have ringet 1-1-4 eller til lægevagternes akutnumre. På samme vis oplever medarbejderne på politistationerne folk, som har ringet til politiets servicenummer 1-1-4, selvom de burde have ringet 1-1-2.

Hvordan skal man egentlig agere som trafikant, når der er udrykning på vej? Få svaret i videoen herunder:

- Vi sørger for at guide alle videre. Også hvis de har ringet til det ’forkerte’ nummer, siger Jan Kirk-Iversen fra Hovedstadens Beredskab, der betjener 1-1-2 i hovedstadsområdet.

- Vi har alarmcentralerne, fordi folk, der er i akut nød, skal kunne få hjælp så hurtigt som muligt. Derfor er det også vigtig, at vi alle sammen ved, hvornår vi skal ringe 1-1-2, og hvornår vi skal ringe 1-1-4 eller noget helt tredje, siger Peter Compen.