Mand stukket ned i Københavns natteliv

To mænd er anholdt, og politiet har fundet et gerningsvåben, efter en mand blev stukket ned i København.

En dansk mand på 31 år er blevet stukket flere gange med kniv i København tidligt lørdag morgen. Manden blev hurtigt sendt til Rigshospitalet, og hans tilstand er efter en operation stabil, oplyser Københavns Politi.

- Han er blevet ramt tre gange, to gange i ryggen og en i bugen. Kniven har både ramt en lunge, leveren og en nyrer, siger politikommissær Bent Balthzer Sørensen til Ritzau.

To andre mænd er ligeledes blevet udsat for vold, og de er blevet bragt til en skadestue.

Overfaldet fandt sted på Café Under Hylden på Nordre Fasanvej, og politiet fik anmeldelsen lidt efter klokken fem lørdag morgen, hvorefter der blev sendt patruljer til stedet.

Politiet har efterfølgende anholdt to formodede gerningsmænd på 21 år, ligesom man angiveligt har fundet et gerningsvåben.

- Det drejer sig om en mindre sort foldekniv med blod på, fortæller politikommissæren.

Knivstikkeriet har ifølge politiet været en del af et større slagsmål på Caféen, hvor adskillige personer var indblandet.

Området er ved at blive afsøgt med hunde, og derfor er Nordre Fasanvej afspærret til Frederikssundsvej.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik