Mand såret af knivstik i opgør på benzintank

En 34-årig mand fik flere knivstik, da to grupper stødte sammen i Albertslund vest for København.

Et opgør mellem to grupper på en tankstation i Albertslund vest for København endte sent onsdag eftermiddag med, at en 34-årig mand blev stukket i maven og i ansigtet.

- Det var op mod 15 personer, der stødte sammen på Shell-tanken på Albertslundvej, fortæller vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, Henrik Andreasen.

- Slagsmålet endte med, at en 34-årig mand fik et knivstik i maven og to stik i ansigtet, fortsætter han.

Efter opgøret forsvandt de to grupper i flere biler. En af dem bragte knivofferet til sygehuset, hvor lægerne har meldt ham udenfor livsfare.

- Vi har talt med ham, men han er ikke særlig meddelsom, siger Henrik Andreasen.

- Der kan være tale om noget bandeopgør, men der kan også være tale om noget andet, tilføjer han.

Politiet ved onsdag aften ikke, hvorfor de to grupper mødtes eller hvorfor det endte som det gjorde.

- Men vi har en del spor og vidneudsagn, så vi har noget at arbejde med, siger vagtchefen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi demo

playPolitiet massivt til stede efter uro i København - en anholdt for stenkast

tåregas

playEfter stor demonstration: Kampklædt politi spærrer del af Østerbro

20210429-201324-7-1920x1440we

Politiet efterlyser tabt medicin - kan være dødeligt ved indtagelse

20190304-100858-7-1920x1279we

Intetanende borgere ramt af hardball-kugler: Mand affyrede skud fra en sølvfarvet bil

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere