En mand midt i 30'erne er ved et grundlovsforhør ved Retten i Hillerød blevet fængslet i fire uger, sigtet for at have voldtaget en kvinde på asylcentret i Sandholm ved Birkerød.
Kvinden har anmeldt til politiet, at hun blev udsat for forbrydelsen tidligt tirsdag morgen, oplyser efterforskningsleder Kenneth Støvhase fra Nordsjællands Politi.
- Hun er fra et afrikansk land, siger han.
Politiet, der er meget tilbageholdende med oplysninger i sagen, anholdt tirsdag morgen en somalisk mand, der altså tirsdag eftermiddag blev varetægtsfængslet.