Mand dømt for at stjæle 240 cykler

En 58-årig mand stjal mindst 240 cykler, som han solgte videre på internetauktion.

En 58-årig mand fra Rødovre blev torsdag ved Retten i Glostrup idømt 160 timers samfundstjeneste for gennem fem og et halvt år at have stjålet mindst 240 cykler, tilbehør og barnestole.
      Cyklerne blev skilt ad og sat i stand, hvorefter manden solgte dem til hundredvis af købere via en internetauktion.
      Den 58-årige menes at have tjent omkring 300.000 kroner på sine systematiske cykeltyveri-handler.
      Sagen startede i februar, da lokalpolitiet i Rødovre begyndte at efterforske en mistænkelig stor trafik af cykler og mennesker ved mandens bopæl.
      Her dukkede et stort antal stjålne cykler op og efterforskningen viste, at han havde solgt flere hundrede cykler på auktionssiden og givet køberne kvittering.
      - Han havde indrettet sine kælderrum som cykelværksted og reservedelslager. Alting virkede gennemtænkt og planlagt, hedder det i en udtalelse fra sagens anklager Rasmus Kim Petersen.
       Foruden samfundstjeneste skal manden betale erstatning til omkring 100 personer, der købte de stjålne cykler i god tro.
      Den 58-årige, der ikke tidligere er straffet, modtog dommen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

retten i glostrup

56-årig anholdt for omfattende handel og indsmugling af narko

Politibil nat

Politi søger vidner efter teenager blev stukket med kniv i nakken på Nørrebro

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger

Risbjergvej Hvidovre

Mand blottede sig for børn i ti år - tip fra lokale fældede ham

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere