Magter du heller ikke at løbe DHL: Nu har de lavet en gå-rute

Mandag bliver fælledparken igen indtaget af DHL-løbere, og for første gang også DHL-fodgængere.

- Du skal da løbe med til DHL? Skal du ikke? Det er bare fem kilomter! Det kan du sagtens.

Sådan en byge af lettere pressende kommentarer har halget ned over medarbejderne på mange af regionens arbejdspladser i den seneste tid. Efterfulgt af: 

- Det bliver sååååå hyggeligt. Og selvom du ikke har trænet, så er fem kilomter ikke noget at tale om. Alle kan løbe den strækning. 

quote Det er bare fem kilomter! Det kan du sagtens.

Toptrænet kollega

Hvis du er en af de medarbejdere, der bestemt hverken har lyst eller kondi til at piske rundt i Fælledparken med dine toptrænede kolleger, men faktisk gerne vil være med i fællesskabet, er der nu godt nyt. 

Folkene bag DHL Stafetten har nemlig lavet en walk-rute i år. Og det er noget, man har taget meget positivt i mod hos virksomhederne. 

- Det er tilmeldt 4.000 gå-hold allerede i år. Så det er jo meget imonerende, fortæller Dorte Vibjerg, direktør i Sparta Løb til TV 2 Lorry. 

- Vi har i flere år kunne fornemme, at en del folk har gået ruten. Og at der er en del flere mennesker i teltene, end der er folk er løber. Så det er to grupper, vi nu får fat i.

quote Det er tilmeldt 4.000 gå-hold allerede i år. 

Dorte Vibjerg, direktør Sparta Løb

 
 
Foto: Martin Ballund/Scanpix

Fodgængeren skal dog ikke dele rute med løberne. Sparta har lavet to parallelle ruter, som dog krydser hinanden flere steder, så deltagerne kan hilse på hinanden under vejs. Desuden går man i hold af fem deltagere. 

Deltagerantallet er højere end nogensiden og det skyldes ifølge arrangørene de mange nye gåhold. 

- Region Hovedstaden er eksploderet i antallet af hold og det er Novo Nordisk også. 

Med hele 30% gåhold ud af i alt 1.532 hold er Region Hovedstaden klart dem, der har taget bedst imod gå-ruten. 

I alt deltager der 24.213 hold i årets DHL Stafet i København. 14,9%  er de nye gåhold. Og det er kun begyndelsen. 

- Vi forventer, at det bliver endnu større til næste år. Det her er kun begyndelsen, afrunder Dorte Vibjerg.

DHL Stafetten i København afholdes i Fælledparken fra mandag den 29. august til fredag den 2. september. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik