To mænd stukket med kniv ved fest på Amager

To festgæster på Amager blev stukket med kniv, da der opstod ballade på grund af lys fra en laserpind.

To mænd på 26 og 31 år måtte natten til søndag en tur på Rigshospitalet på grund af knivstikkeri på Amager. Ingen af de to er livsfarligt såret.
De to mænd var til fest i en lejlighed på Frankrigsgade, da de blev godt trætte af, at der blev lyst med en laserpind op mod festen, fortæller Københavns Politis centrale efterforskningsleder Dannie Rise.

- Da det har stået på i noget tid, vælger de at gå ned på gaden og gøre noget ved det, siger han.

De to mænd fandt nogle personer nede på gaden og spurgte, om det var dem, der havde lyst mod lejligheden. Det afviste de.

- Lige pludselig kommer der flere til stedet, og det udvikler sig til et slagsmål, hvor der bliver trukket knive, lyder det fra efterforskningsleder Dannie Rise.

Den 26-årige blev ramt i venstre overarm, mens den 31-årige blev stukket i den ene balle og i venstre overarm. Seks-syv personer flygtede fra stedet til fods, mens to personer stak af på knallert.

Efterforskningslederen mener, at politiet nok skal finde frem til de skyldige.

- Vi har flere tekniske spor at gå efter, og vi ved nogenlunde, hvor vi skal lede, siger Dannie Rise.

Blandt andet har politiet fundet knallerten på Holmbladsgade og kniven på Frankrigsgade.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Men in black demo

Mor til to tiltalt for at opfordre til hærværk fra talerstol

Masseslagsmål

Fem personer anholdt efter masseslagsmål med knivstikkeri

IMG_1276

Bilist stak af fra uheld - nu er han fundet

kokain.jpg

Kæmpe kokainfælde i Hedehusene - firma vidste ingenting

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere