To mænd såret i knivopgør

Københavns Politi har anholdt to mænd efter et knivstikkeri i nordvestkvarteret. Den ene blev angiveligt stukket i halsen, den anden i maven.

To mænd har tilsyneladende såret hinanden med kniv efter et opgør på åben gade i Københavns nordvestkvarter torsdag ved middagstid.

Begge mænd er anholdt og bragt til Rigshospitalet. Den ene blev angiveligt stukket i halsen under opgøret, der fandt sted på hjørnet af Birkedommervej og Smedetoften.

Her blev den ene anholdt, mens den anden blev anholdt på Tomsgårdsvej nogle hundrede meter væk. Han var tilsyneladende stukket i maven.

Politiet kender indtil videre ikke baggrunden for knivopgøret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik