- Vi mistænker, at huset skulle brændes ned for at besvige forsikringen, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby i pressemeddelelsen.
Villaen blev jævnet med jorden af branden, og i ruinerne blev der mandag fundet en død mand.
Det drejer sig om en 45-årig mand, og familien er underrettet. Det er endnu uvist, hvorfor han befandt sig i villaen.
De anholdte stammer fra Brøndby og er henholdsvis 22 og 34 år. De blev pågrebet mandag aften og fremstilles tirsdag formiddag i grundlovsforhør.
Politiet leder fortsat efter en tredje mistænkt, som løb fra området efter branden.
Det er en 18-årig mand, som har pådraget sig brandskader.
- Vi ved, hvem han er, og jeg opfordrer ham til at henvende sig og forklare sig, siger vicepolitiinspektøren.