Må ofre nattesøvnen for at få mindre støj

Beboerne langs jernbanestrækningen mellem Roskilde og Korsør skal i den næste uges tid forberede sig på at få forstyrret nattesøvnen, skriver DAGBLADET Roskilde.

Banedanmark sliber skinnerne på strækningen fra torsdag den 22. til fredag den 30. april, og det kommer til at støje en del, men bliver også et spektakulært syn, fordi det ser ud som om, der er ild i skinnerne.
Slibetoget begynder at arbejde ved 21-22 tiden om aftenen og slutter ved fem-seks tiden om morgenen for ikke at forstyrre passagertogene.

Formålet med slibningen er at fjerne bittesmå rifler og bølger på skinnerne, og selvom der ikke slibes ret meget metal af skinnerne, er effekten stor.
- Når ujævnhederne er væk, bliver støjen fra skinnerne 10 decibel lavere. Det kan øret opfatte som en halvering af støjen. Så for de nærmeste naboer betyder det utroligt meget, at Banedanmark sliber skinnerne jævnligt, fortæller vedligeholdelsesleder Pernille Skovrup fra Banedanmark.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik