Lynspecialer hitter hos unge

Sæt stopuret. Indstil på seks måneder. Og skriv. Sådan har vilkårene været for landets specialestuderende siden september 2007. Og de vilkår falder i overraskende god jord, viser de første erfaringer fra historiestudiet på Københavns Universitet, hvor en håndfuld studerende som de første er blevet kandidater på tid, skriver Urban.

»For mig er det vigtigt, at der er en
deadline. At det fra højeste sted er anerkendt, at vi kun må
bruge et halvt år, gør vilkårene ens for alle, og det er godt.
Det medvirker til at vi ikke skruer forventningerne urealistisk
højt op,« siger Mette Volquartzen, der er blandt de nyudklækkede
historiespecialister.

De nye regler betyder, at alle specialer
skal skrives på kontrakt. Afleverer den studerende ikke inden
for seks måneder, dumper hun. Sker det samme to gange til, er
det ud af vagten. I første omgang blev de nye frister modtaget
med skepsis.

Forskere og studerende frygtede, at
specialetindholdets kvalitet ville dale i takt med stopurets
tikken. Men den frygt er nu gjort til skamme, mener Thomas
Jakobsen, der selv skrev speciale på fire og en halv måned. »Det
er en misforstået opfattelse, at erkendelse skal vare 25 år. Du
kan sagtens få en god erkendelse på et minut.

At skrive speciale
med en deadline betyder, at der er færre vildveje. Det er en
hårdere proces, men også renere,« siger Thomas Jakobsen, der nu
er ph.d-studerende på Saxo-instituttet.

Men der mangler stadig
noget. I følge de nyudklækkede kandidater er vejlederne ikke
gode nok til at opmuntre de studerende til at blive hurtigt
færdige. »Jeg oplevede ikke, at få den støtte til at blive
færdig, som jeg havde brug for.

Det er ikke nok at stille krav
til de studerende, vi skal også have vejlederne med,« siger
Mette Volquartzen.Thomas Jakobsen er enig: »Hvis vi for alvor
skal have knækket specialekoden, må vi have vejlederne til at
tro på ideen. Det gør de ikke nu. Mange af dem holder fast i, at
et seriøst, akademisk speciale tager mindst et år,« siger
han.

Debatten på fakultetets specialeblog viser dog også, at der
er studerende, som kommer i klemme med de nye regler. Eksempel
har en mor til tre børn - alle under 7 år - der ikke har mere SU
tilbage og derfor må arbejde ved siden af studiet, ualmindeligt
svært ved at se, hvordan hun skal blive færdig til tiden.

»De
nye regler er kommet meget hurtigt. Vejlederne er ikke parat, og
vi er heller ikke rigtig parate. Hvis jeg havde været
undervisningsminister, havde jeg nok valgt en længere
overgangsperiode,« siger Mette Volquartzen, der med sit speciale
om borgernes ændrede holdning til politiet er i fuld gang med at
ansøge om et ph.d.-stipendiat.

Danske studerende er blandt de
langsommeste i verden. Værst ser det ud på humaniora, hvor kun
omkring seks procent af de studerende gennemfører på normeret
tid, viser Rektorkollegiets tal fra 2005, skriver Urban


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik