Lynanalyse: Få ting afgør partiernes succes eller fiasko

Det vil være et succeskriterie at fastholde antallet af borgmesterposter plus/minus en enkelt.

Det vil være kæmpestort, hvis de vinder på Frederiksberg og bliver størst i hovedstaden. Men det vil være en streg i regningen, hvis de mister regionsrådsformandsposten.

Det vil være en mat aften for Socialdemokratiet, hvis de går tilbage over en bred kam, Enhedslisten bliver størst i København, og man ikke vinder Frederiksberg. Det vil understrege, at Socialdemokratiet ikke har den samme styrke i hovedstadsområdet som tidligere.

Det er et succeskriterie, at de ikke går alt for meget tilbage. Det er ikke prangende, men hvis de bare mister en enkelt borgmesterpost, så kan man leve med det.

Det er på grund af hele stemningen i partiet. Borgmestrene skal nok klare skærene, men hvis man spoler tiden tilbage til før sommeren, så var der kaos i partiet.

Venstre kan leve med minus fire procent, men hvis man vågner op og halvdelen af Venstres borgmesterposter er væk, så vil der være grund til stor bekymring hos partiet.

De Konservative har sat næsen op efter store ting. Partiet går efter en til to ekstra borgmesterposter og en markant vælgerfremgang.

De kan godt få et rigtig godt valg, men hvis de taber Frederiksberg, så er det skidt. Det har nærmest været naturlov, at man havde en grøn konservativ enklave midt i det røde København.

Man vil nok være hurtig til at sige, at det er på grund af Simon Aggesens boligsag, men det ændrer ikke ved, at man vil ærgre sig.

Det er godt for partiet, hvis man kan gå frem, men det handler også om, at man skal begrænse tabet efter den modvind, uro og det formandsskifte, partiet har været igennem.

Det er vigtigt for dem at fastholde borgmesterposten i København, og det er der en pæn mulighed for.

Alternativet er i opløsning. Ved sidste valg fik de knap ti procent af stemmerne i København. Der er nogle vælgere, der skal samles op, og der er De Radikale et godt bud.

Det er ikke sådan, at der er nogle aspiranter til borgmesterposter i hovedstadsområdet. Så det handler om at få noteret fremgang.

SF har landspolitisk medvind og nyder godt af den krise, som Socialdemokratiet er ude i.

København er interessant for partiet, men det handler om at få bygget videre på den genrejsning, som Pia Olsen Dyhr har stået for siden 2014 .

Dansk Folkeparti skal være glade, hvis partiet ikke taber for meget. Det kan ikke sætte næsen op efter fremgang eller borgmesterposter.

Spørgsmålet er faktisk ikke, om partiet går tilbage - det handler om hvor meget.

Udfordringerne peger tilbage på Christiansborg, og det kaos der har været i partiet, og det faktum at Nye Borgerlige er med ved valget.

Partiets eget succeskriterie er, at de skal have ti byrådsmedlemmer i hele landet. Det skulle man gerne nå - særligt i Nordsjælland.

Det vil være en stor skuffelse, hvis de ikke opnår den målsætning.

Partiets medvind i dansk politik skal gerne veksles til et godt valg i hovedstadsområdet.

Det er et parti, der er ved at blive genrejst. Men det er interessant, hvor mange steder i Nordsjælland, man kan fastholde stemmerne.

Når Ole Birk Olesen, der er folketingsmedlem, stiller op, så vil det være en stor skuffelse, hvis han ikke bliver valgt. Det vil være et prestigetab.

Det er første gang, at partiformand Alex Vanopslagh er ude og møde vælgerne. Men Liberal Alliance er stadig et så lille parti, at fokus er på det kommende folketingsvalg.

Hovedfokus er København, fordi der er en reel mulighed for, at partiet bliver størst. Der er mange ting, der giver Enhedslisten gode forudsætninger for at blive størst. Det vil være en kæmpe sejr.

Der er også en mulighed for, at Enhedslisten kan blive næststørst på Frederiksberg med Pelle Dragsted. Det vil også være stort, men København er det, som det hele handler om.

Alternativet er i opløsning, så hvis de får et eneste byrådsmedlem eller et medlem af borgerrepræsentationen, så vil det være en kæmpe overraskelse og sejr.