Lukkede veje åbner igen

Vandstanden falder på de berørte strækninger i København. Først på aftenen åbner vejene igen for trafik, oplyser Københavns Politi.

Snart er det slut med oversvømmede vejstrækninger i København efter nattens voldsomme regnvejr. Dagen igennem har Beredskabsstyrelsen arbejdet med at fjerne vandet, og skrider arbejdet planmæssigt frem, åbner de berørte strækninger først på aftenen, oplyser Københavns Politi.

Grøndals Parkvej ved Flintholm er først til at genåbne. Det sker klokken 18, siger Lars-Christian Borg, pressetalsmand ved Københavns Politi.

Herefter følger Lersø Parkallé klokken 19, og klokken 20 Lyngbyvej ved Ryparken Station. Her lå der søndag morgen omkring to meter vand.

- Forhåbentlig kommer det til at gå sådan. Der kan jo ske alt muligt, men som det ser ud lige nu, bliver vejene farbare først på aftenen, siger Lars-Christian Borg.

Dagen igennem har nysgerrige taget opstilling ved kameraer og mobiltelefoner ved de berørte strækninger for at forevige det spektakulære skue.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere