Lovforslag presser kraftværker: Borgerne ender med at betale prisen

Et nyt lovforslag rammer varmeværkerne i hovedstadsområdet, der allerede nu har foretaget grønne investeringer. Nu råber branchen vagt i gevær.

quote Uanset hvad, så ender regningen hos forbrugerne

Lars Gullev, direktør VEKS

For år tilbage investerede Vestegnens Kraftvarmeselskab, VEKS, sammen med Avedøreværket et trecifret millionbeløb i at konvertere Avedøreværkets Blok1 og Blok2 til at producere 100 procent bæredygtig biomassefyring.

De mange millioner blev investeret på baggrund af, at staten yder et tilskud til grønne investeringer i branchen.

Men et nyt lovforslag i Folketinget fremsat af Venstre vil fjerne tilskuddet til de grønne investeringer i energibranchen, og det kan i sidste ende få konsekvenser for forbrugerne.

- Uanset hvad, så ender regningen hos forbrugerne, siger Lars Gullev, der er administrende direktør i VEKS, til TV 2 Lorry og tilføjer:

- For investeringen er lavet, og lånet skal betales tilbage til banken hver måned.

Om Vestegnens Kraftvarmeselskab, VEKS

  • VEKS forsyner 19 lokale fjernvarmeselskaber med varme på den københavnske vestegn.
  • Omkring 170.000 husstande får varme leveret fra VEKS
  • VEKS' forsyningsområde er koblet sammen med søsterselskabet CTR i København og med Vestforbrænding. Det samlede anlæg er et af Europas største fjernvarme-transmissionssystemer. 

Kilde: Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S

En milliard mindre i budgettet - som kunderne skal betale

I alt kan VEKS se frem til at mangle en milliard kroner i budgettet, hvis lovforslaget, der fblev ørstebehandlet i Folketinget fredag, stemmes igennem.

Med lovforslaget vil rammebetingelserne for el og varme, der bliver produceret på den klimavenlige biomasse, nemlig blive reguleret med et årsudløb på 20 år med tilbagevirkende kraft.

På Avedøreværket betyder det, at den store Blok2, der blev omdannet til at håndtere biomasse i 2002, allerede fra 2022 vil miste statstilskuddet på 15 øre per produceret kilowatt/time.

quote Jeg føler mig svigtet, fordi vi i VEKS’ bestyrelse har disponeret i tiltro til, at det var den grønne vej, man ville fra politisk hold

Lars Gullev, direktør VEKS

Et beløb, der kan synes af lidt, men som årligt løber op i 185 millioner kroner på Blok2 alene.

Samtidig har det ventede tilskud dannet grundlag for den omkostningsfulde proces, det er, at omdanne et fossilt kraftvarmeværk til at producere varme og strøm med biomasse.

VEKS: Lovforslag med huller i

Ifølge Lars Gullev kan regeringen ikke fortænkes i at gøre statstilskuddet årsbegrænset. Men han mener, at lovgivningen i det mindste bør tage kraftvarmeværkernes allerede indgåede kontrakter in mente.

- Jeg har fuld forståelse for, at man ikke nødvendigvis kan have et tidsubegrænset tilskud. Men så må man have en rammebetingelse, der er robust i den periode, hvor man afskriver den investering, der er foretaget, siger han med henvisning til de mange hundrede millioner kroner VEKS allerede har brugt på at omdanne Avedøreværket.

Lovforslag L 78

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

 

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (Pristillæg til elektricitet produceret fra afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.)

(Lovforslag nr. L 78)

 

Lovforslaget udmønter de dele af Energiaftalen fra 29. juni 2018, som vedrører tilskud til elproduktion fra afbrænding af biomasse på eksisterende kraftvarmeværker. Statsstøttegodkendelsen af de gældende støtteordninger til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse udløber 1. april 2019.

 

De gældende støtteordninger til elproduktion fra afbrænding af biomasse på 15 øre pr. kWh i VE-lovens §§ 45 og 46 foreslås ophævet med virkning fra 1. april 2019.

Der indføres i lovforslaget en tidsbegrænset støtteordning for eksisterende ikke-afskrevne anlæg, som giver disse anlæg mulighed for i en overgangsperiode fortsat at modtage pristillæg på 15 øre pr. kWh. Perioden, hvor anlæggene modtager pristillæg på 15 øre pr. kWh, bliver som udgangspunkt begrænset svarende til en afskrivningsperiode på 20 år for anlæg etableret som biomasseanlæg eller multibrændselsanlæg og 15 år for anlæg, som er ombygget til biomasseanvendelse. For anlæg, der har foretaget reinvesteringer i anlægget, foreslås mulighed for forlængelse af støtteperioden.

 

For de eksisterende biomasseanlæg, som ikke længere er berettigede til at modtage pristillægget på 15 øre pr. kWh, foreslås indført en ny driftsstøtteordning. Denne nye ordning sikrer, at de omfattede anlæg kan få dækket meromkostningen ved at anvende biomasse til elproduktion i forhold til en sammenlignelig fossil reference.

For biogas foreslås, som opfølgning på Energiaftalen fra 29. juni 2018, at nye tilsagn om støtte til procesformål, transport og varme, som tildeles efter 1. januar 2019, skal være udnyttet indenfor 2 år.

 

Herudover indeholder lovforslaget en række mindre ændringer af VE-loven og elforsyningsloven, bl.a. en præcisering af straffebestemmelserne.

Endeligt foreslås der indsat bestemmelser om digital kommunikation.

 

Lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. januar 2019. Dog sættes den nye driftsstøtteordning for afskrevne biomasseværker m.v. først i kraft, når der foreligger en godkendelse fra Europa-Kommissionen.

 

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

 

Kilde: Folketinget.dk

Samtidig er kraftvarmeværket overrasket over, at der fra regeringens side bliver fremsat et lovforslag, som gør det sværere at omstille sig på den grønne udvikling.

Hvis det bliver dyrere at købe strøm produceret på de omkostningstunge biomasseanlæg frem for de langt mere forurenende fossile anlæg, vil kunderne gå den vej - og det er i strid med regeringens klima- og energipolitik.

- Jeg føler mig svigtet, fordi vi i VEKS’ bestyrelse har disponeret i tiltro til, at det var den grønne vej, man ville fra politisk hold. Og nu står vi pludselig i en situation, hvor man vil ændre spillereglerne under spillet, siger Lars Gullev til TV 2 Lorry.

Energiminister: Gunstigt forslag for kraftvarmeværker

TV 2 Lorry har spurgt Klima- og Energiminister Lars Lilleholt Christensen, Venstre, ind til lovforslaget med udgangspunkt i et høringssvar til forslaget, som VEKS har udarbejdet.

Her lyder svaret, at støtteregler skal ændres.

- De nuværende støtteregler udløber den 1. april 2019 og kan ikke fortsætte uændret i henhold til EU's statsstøtteregler. Så vi er nødt til at lave reglerne om, skriver Lars Lilleholt Christensen i en mail til TV 2 Lorry.

Er det fair at ændre i rammebetingelserne for energiaftalen uden at tage højde for de investeringer, som regeringen selv har opfordret til i forhold til grøn energi?

- Lovforslaget holder netop hånden under alle de store investeringer, der er foretaget de seneste år blandt andet som følge af den sidste energiaftale i 2012.

- Der er værker, som har udsigt til støtte helt frem til 2039, og der er udsigt til samlede støtteomkostninger frem til 2030 på syv milliarder kroner til eksisterende kraftvarmeværker, der laver strøm på biomasse. Så forslaget er generelt meget gunstigt for de eksisterende værker, skriver ministeren.

Ifølge VEKS havner regningen (for dem på 1 milliard kroner) hos forbrugerne. Dermed bliver fossile kraftvarmeværker langt mere konkurrencedygtige, og mange kunder kan havne her. Hvad tænker du om det?

- Lovforslaget har netop i dag (fredag, red.) været til behandling i Folketinget, og jeg er på den baggrund blevet enige med ordførerene bag energiforliget om, at vi tager en drøftelse for at se nærmere på, om der er væsentlige konsekvenser for varmekunderne, svarer Klima- og Energiminister Lars Lilleholt Christensen til TV 2 Lorry.

VEKS: Ministersvar giver håb

Ifølge Lars Gullev giver ministerens svar håb for, at milliardregningen for de manglende støttekroner på Blok2 kan blive ændret.

- Det lyder meget positivt. Der er håb endnu, og vi møder meget gerne op til et møde for at skabe klarhed over problemstillingen, siger Lars Gullev.

Han pointerer dog, at de støttemidler og perioder, som ministeren omtaler ikke omfatter Avedøreværkets Blok2.

- Problemet er, at Blok2 er opført i 2002 og får støtte i 20 år med det nye lovforslag - altså frem til 2022. Men udgifterne til anlægget er først afskrevet i 2027, og derfor mangler støttekronerne de sidste fem år, siger direktøren for VEKS og tilføjer:

- Og det er en milliardregning, som forbrugerne i sidste ende må betale det hele eller dele af.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik