Lottovinder får 21,4 mio.og slår rekord i Køge

En spiller vandt i weekenden den største gevinst nogensinde udbetalt i Køge. Lottokuponen blev købt i Boholte Centerkiosk og er nu 21,4 millioner kroner værd, skriver DAGBLADET Køge.

Det blev en ikke helt almindelig lørdag for den tipper, der havde indleveret sin lottokupon i Boholte Centerkiosk og nu er den lykkelige ejer af 21,4 millioner kroner.
Danske spil oplyser, at spillerne i morges endnu ikke var dukket op i kiosken for at tjekke kuponer, der udløser den største Lotto-gevinst nogensinde i Køge.
Samtidig er der tale om den 18. største gevinst nogensinde i Danske Spils historie, og Danske Spil forventer snart at kende identiteten på vinderen.
- Det er sjældent, der går mere end et par dage, før vinderen melder sig, siger pressemedarbejder Morten Hedegaard fra Danske Spil, som oplyser, at vinderen vil få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil i lighed med alle andre, der vinder over 1,5 millioner kroner.
Selvom gevinsten er den 18. største nogensinde, så slår den ikke rekorden i det østlige Sjælland. Den tilhører en Lotto-spiller fra Solrød Strand, som tilbage i 2006 kunne sætte 24,6 millioner kroner ind på kontoen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik